Som et led i støtten til kurdiske flygtninge fra Kobani, havde Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD) bl.a. også startet en tøjindsamling. I den forbindelse har medlemmer af SKFD og frivillige i nu 2-3 uger været i gang med at samle tøj ind og gøre det parat til transporten. Takket være den store hjælp fra de gavmilde mennesker, der har afleveret store mængder af tøj, var der i løbet af kort tid samlet så megen tøj, at der var nok til hele to lastbiler.
Onsdag den 29/10-2014 blev en kæmpe stor lastbil derfor læsset med kasser og poser af tøj og sko og sendt ned til kurdiske flygtninge fra Kobani, der nu befinder sig i flygtningelejre i Nordkurdistan/Tyrkiet.
Når den første lastbil er nået frem uden problemer, så vil der arbejdes på at sende den næste lastbil afsted snart.