Dagen i dag ligner for mange alle andre ugedage, men for den kurdiske befolkning er dagen den 13. juli fyldt med sorg og vrede. Den har sat sine dybe spor og sat sig fast i kurdernes underbevidsthed, at det umuligt kan glemmes og viskes væk, hvad der fandt sted på netop denne dag, når den nærmer sig.
For den 13. juli 1989, for netop 25 år siden sad en delegation fra Kurdistans Demokratiske Parti (KDP-Iran) ved forhandlingsbord i Østrigs hovedstad Wien med en delegation fra det iranske præstestyre udsendt af præsident Akbar Hashemi Rafsanjani. De førte hemmelige forhandlinger for tredje gang med henblik på en fredelig løsning af det kurdiske spørgsmål i Østkurdistan inden for Irans grænser. Den kurdiske delegation bestod af den legendariske kurdiske politiker og leder af KDP-Iran, Dr. Abdulrahman Qasimlo, hans stedfortræder i partiet Abdullah Qaderi Azer og Dr. Fadil Resul, der var en kurder fra Sydkurdistan.
Den iranske delegation derimod bestod af Mihemmed Rehim Shehrodi, Mansur Bazirgan, Mustafa Haj Fidai og Rehim Porsivi, som alle viste sig bagefter at være iranske agenter. Forhandlingerne blev ført i en lejlighed tilhørende en jødisk kvinde ved navn ”Rita”, som både kendte Dr. Fadil Resul, og som samtidig havde gode kontakter til den iranske ambassade. Mens kurderne og iranerne sad og forhandlede, rejste to af iranerne, Mustafa Haj Fidai og Rehim Porsivi sig fra forhandlingsbordet og under påskud af at skulle tale med de iranske myndigheder i Teheran, valgte de at forlade stedet. Derefter forlod den tredje af dem, Mansur Bazirgan også stedet under påskud af at hente cigaretter og noget at spise. Nu var der kun en tilbage fra den iranske delegation, nemlig Mihemmed Rehim Shehrodi. Lidt senere trængte de to første ind i lokalet og begyndte at affyre mod den kurdiske delegation. Dr. Abdulrahman Qasimlo blev ramt 11 gange i brystet og i halsen, Abdullah Qadir Azer 7 gange og Dr. Fadil Resul 5 gange. Iraneren Mihemmed Rehim Shehrodi derimod blev også ramt, men dog ikke dræbt. Alle agenterne var rejst ind i Østrig med falske iranske pas og efter mordene søgte de første tre tilflugt ind i den iranske ambassade, mens den sårede Mihemmed Rehim Shehrodi blev fanget af østrigst politi. Men efter diplomatisk pres fra Teheran over for Wien kunne alle fire agenter igen rejse frit til Iran uden dog at kunne blive retsforfulgt af de østrigske myndigheder, selv om
I anledning af 25-året for likvideringen af Dr. Abdulrahman Qasimlo og hans partifæller, mindes vi dem hermed med dyb respekt og fordømmer det iranske præstestyre på det kraftigste.
KOMKAR-DK
13.07.2014