Den 30. marts 2014 var der kommunevalg i Kurdistan og Tyrkiet. Det pro-kurdiske Ret og Frihedsparti, HAK-PAR, deltog også i valget i 55 provinser over hele Tyrkiet. Partiet fik over 50.000 stemmer i alt, men det var dog ikke nok til, at det kunne få en borgmesterpost i en af de store kurdiske provinsbyer.
I stedet har de vundet i en kommune i den kurdiske hovedprovinsby MUŞ. Kommunen hedder KONUKBEKLER (Anzar) og den nye borgmester hedder Mahmut Subaşı.
Som det vides foregår der som bekendt megen valgsvindel i Tyrkiet. Efter valget har flere partier beskyldt regeringspartiet AKP for at have fusket ved valget og omvendt. Der er derfor stadig mange problemer omkring valget, og mange steder har man måttet gentælle stemmerne flere gange, som f.eks. i den kurdiske hovedprovinsby Agirî, hvor BDP vandt over AKP med et lille sejr. AKP har siden klaget over valgresultatet flere gange, og det er nu kommet frem, at der skal afholdes valg igen i Agirî i juni måned.
Der er mange eksempler på, at der er svindlet og fusket med HAK-PAR’s stemmer efter valget. HAK-PAR’s formand Kemal Burkay skriver selv f. eks. i en artikel om valgresultatet, at han selv afgav sin stemme i Mamak på skolen “29 Ekim Ortaokulu” ved bordnr. 1089, men det har efter valget så vist sig, at HAK-PAR ingen stemmer har fået fra stedet.
Et andet eksempel har været, at en af HAK-PAR’s kandidater til borgerrepræsentationen i Beyazid (Dogubeyazait) ved stemmeoptællingen lige efter valget havde fået 461 stemmer, men at 282 stemmer af uforklarlige årsager lige pludselig er blevet væk, hvorfor der nu kun er 179 stemmer tilbage. Som det ses, har man brugt forskellige metoder og tricks for at fuske med stemmerne.
Allerede under valget prøvede det andet pro-kurdiske parti, Freds og Demokratipartiet, BDP at føre antipropaganda mod HAK-PAR. Mens tyrkiske fascister og nationalister angreb BDP’s søsterparti HDP i tyrkiske byer og forhindrede dem i at udføre valgpropaganda, gjorde BDP det samme mod HAK-PAR i Kurdistan. Flere steder blev HAK-PAR’s tilhængere forhindret i at udføre deres valgpropaganda. BDP’s tilhængere angreb dem enten direkte eller også kastede sten mod deres køretøjer og smadrede ruderne og prøvede på den måde at forhindre HAK-PAR i at vise sig frem og fortælle kurderne om deres partipolitik og deres fremtidsprojekter. Trods forskellige pressemeddelelser fra både HAK-PAR og andre kurdiske kredse, vendte BDP det døve øre til og lod som om intet var sket. Så for HAK-PAR’s vedkommende foregik kommunevalget under svære forhold. BDP forsøgte også fra sin side at få kvalt HAK-PAR, så ingen kurdere stemte på partiet og brugte derfor også mange udemokratiske metoder.
Som om det ikke var nok med deres angreb, begyndte BDP også få dage før valget løgnagtig at fortælle kurderne, at HAK-PAR havde trukket sig tilbage fra valget for på den måde at få kurderne til at tro, at valget nu kun stod mellem BDP og AKP i Kurdistan, og at kun BDP som det eneste pro-kurdiske parti deltog i valget i Kurdistan. Men det afviste HAK-PAR med en pressemeddelelse og fordømte BDP for dets beskidte metoder.
HAK-PAR kræver en føderal stat for kurderne i Kurdistan/Tyrkiet. Partiet ledes af Kemal Burkay, der var tidligere formand for Kurdistans Socialistiske Parti (PSK). Den 30. juli 2011 vendte Kemal Burkay tilbage til Kurdistan efter at have været politisk flygtning i Sverige i næsten 32 år. Efter tilbagevendelsen meldte han sig ind HAK-PAR og blev ved partiets generalforsamling den 4. november 2012 valgt som dets nye formand.
Kemal Burkay er udover at være aktiv politiker også forfatter og digter. Han har indtil videre skrevet mere end 60 bøger og udgivet mange digtsamlinger på kurdisk og tyrkisk.