Fehmi Demir besøgte Yeniceoba Kultur- og Solidaritetsforeningen i Ishøj

IMG_8888.JPG-for-web-normal

Fehmi Demir, der er næstformand for det pro-kurdiske parti HAK-PAR i Nordkurdistan (Tyrkiet) besøgte den 19.05.2012 Yeniceoba Kultur- og Solidaritetsforeningen i Ishøj. Fehmi Demir er selv kurder fra Yeniceoba i Tyrkiet og ville aflægge sine landsmænd et besøg i forbindelse med sit besøg i København, hvor han skal deltage i en konference om det kurdiske spørgsmål og den nye forfatning i Tyrkiet i morgen den 20.05.2012, som er  organiseret af KOMKAR. Over 50 kurdere var mødt op i foreningen, da Fehmi Demir sammen med nogle venner fra KOMKAR kom til Ishøj. Fehmi Demir fik en varm modtagelse af de tilstedeværende i foreningen, hvor der blev budt på kaffe, the og små kager. Efter at have hilst på hinanden og talt lidt sammen, begyndte folk at spørge til HAK-PAR’s politik og deres syn på tingene i Tyrkiet. Fehmi Demir fortalte om det kurdiske spørgsmål og de aktuelle forhold i landet og fremkom med sit partis løsningsforslag til, hvordan tingene kan gøres bedre i Tyrkiet. Han sagde, at den tyrkiske stat må se i øjnene, at det ikke længere kan fortsætte på den måde, som den har gjort igennem årtier. Han tilføjede, at Tyrkiet befinder sig i en forandringsperiode og at der trods alt er sket visse fremskridt i de senere år, men at der stadig er langvejs fra at finde en løsning på alle problemerne i Tyrkiet, ikke mindst det kurdiske spørgsmål, som er det største. Han sagde, at kurderne er et folk, og at de derfor også skal behandles som sådan. Desuden at kurdisk identitet skal anerkendes og garanteres, at kurderne får en føderal stat i Kurdistan og at det kurdiske sprog skal være officiel sprog i Kurdistan.

IMG_8845.JPG-for-web-normal

Besøget varede i 2.30 time og sluttede af med en generalinformation af Metin Kara om foreningens forskellige aktiviteter i form af kurdisk og tyrkisk undervisning i samarbejde med Ishøj Kommune, undervisning i læren om kurdiske musikinstrumenter, kurdisk folkedans, aktiviteter for kvinder, deltagelse i Ishøjs årlige festival, afholdelse af en stor kulturaften/festival hvert år med deltagelse af over 1000 mennesker osv. Det blev sagt, at de også er i gang med at oprette et fodboldhold under navnet ”Yeniceoba Spor”.