På trods af, at kurderne lever i deres eget land Kurdistan og har samme fælles sprog med dertilhørende dialekter og fælles kultur og historie, har situationen for kurderne desværre været sådan, at kurderne pga. delingen af Kurdistan imellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien og pga. disse besættelsesmagters årelange assimilations- og anti-kurdiske statspolitik haft det vanskelligt ved at skabe et fælles kurdisk skriftsprog. På baggrund af dette, har kurderne, alt efter hvilken del af Kurdistan de kommer fra, brugt forskellige alfabeter i deres kurdiske skriftsprog. For eksempel bruger kurderne i Nordkurdistan (tyrkisk del) det latinske alfabet, kurderne i Sydkurdistan (irakisk del) det arabiske alfabet, kurderne i Østkurdistan (iransk del) det persiske alfabet og kurderne i Sydvestkurdistan (syrisk del) både den latinske og arabiske alfabet. Desuden brugte/bruger kurderne i Det tidligere Sovjetunionen det kyrilliske og latinske alfabet. Men i de senere år er flere og flere kurdere begyndt at bruge det latinske alfabet skrevet af Mîr Celadet Bedirxan.

Mîr Celadet Bedirxan arbejdede allerede fra 1919 på det kurdiske alfabet på latin og begyndte at bruge det i tidsskriftet ”Hawar” fra den 15. maj 1932. Derfor anses Mîr Celadet Bedirxan som grundlæggeren af det kurdiske alfabet på latin, men i virkeligheden var det første kurdiske alfabet på latin allerede opfundet i Det tidligere Sovjetunionen.

Med støtte fra Sovjetunionen og Armenien startede Erebê Şemo og Isahak Marogulov (han var assyrer) med at skabe det kurdiske alfabet på latin. I 1928 gjorde de deres arbejde færdigt og skrev i 1929 den første bog i verden med latinsk alfabet med titlen ”Xө-xө hinbuna xөndьna nvisara kyrmançi” ((“Xwe-xwe hînbûna xwendina nivîsara kurmancî” – ”Selvoplæring i skrivning og læsning på Kurmanci”). Kurmancî er hoveddialekten i Kurdistan.

Uden at have kendt Erebê Şemo og Isahak Marogulov eller vidst noget om deres arbejde pga. daværende betingelser og den lange afstand mellem Erebê Şemo, Isahak Marogulov og Mîr Celadet Bedirxan, var Mîr Celadet Bedirxan så også fra sin side begyndt på alfabetet, men i dag er det mest Mîr Celadet Bedirxans latinske alfabet, der bruges og anses for at være den bedst egnede til de kurdiske lyde i det kurdiske sprog.

Kurdisk, der er et indo-europæisk sprog, er et rigt sprog og har i alt 31 bogstaver.

På denne baggrund har kurderne i mange år bestræbt sig på få lagt bro mellem de forskellige kurdiske dialekter og nå til enighed om et mere passende fælles skriftsprog.

Dette skridt er nu blevet taget og lige nu (21.09.11) er en stor kurdisk konference i gang i Sydkurdistans hovedstad Hewlêr med deltagelse af flere sprogforskere, akademikere m.fl. fra alle dele af Kurdistan og diaspora. Det er målet at få kurderne knyttet mere sammen og skabe et enigt kurdisk skriftsprog. Da de fleste kurdere i dag bruger mest det latinske alfabet, er det også forventet, at man vil vælge det latinske alfabet som det rigtige og mere passende fællesskrift.