Billedet viser kurdere fundet i en anden massegrav tidligere
Siden Irak-krigen i 2003, hvor Saddam Husseins regime blev væltet af USA og de allierede, har kurderne og de nye magthavere i Irak ledt efter de mange tusinde mennesker, der forsvandt under det gamle regime. Der blev med jævne mellemrum fundet massegrave rundt om i landet, de fleste med jordiske rester tilhørende kurderne, der forsvandt som følge af Saddam Husseins såkaldte ”anfal” operation mod det kurdiske folk i Sydkurdistan i slutningen af 1980’erne. Alene under denne operation forsvandt over 182 tusinde kurdere. Og den 16. marts 1988 blev 5000 kurdere dræbt og 10.000 såret, da regimet angreb byen Helebçe med giftgasbomber. Alt det her skete i en tid, hvor verdenssamfundet bevidst lukkede øre og øjne for regimets umenneskelige handlinger mod egne borgere, fordi man havde gode økonomiske og diplomatiske relationer til styret i Bagdad.
Siden 2003 har kurderne fundet mange massegrave og begravet deres jordiske rester i Kurdistan for at vise ofrene en sidste ære og for at sætte en plaster på de mange tusinde efterladtes sår, de som har mistet hele deres familier, og som igennem flere år har levet med drømmen om en dag at finde deres kære.
Nu er der fundet endnu en massegrav med i alt 900 mennesker, som ifølge oplysninger fra området alle tilhører kurderne. Denne gang i Þenafiye-området, der ligger 70 km. lang fra hovedprovinsbyen Al Diwaniyah, der ligger syd for Bagdad.