Den tyrkiske stat har nu i flere måneder ført en beskidt krig i Nordkurdistan/Tyrkiet. Under påskud af at bekæmpe PKK’s by-guerillaer, har Tyrkiske specialstyrker ført statsterrorisme over for kurderne og straffer hele befolkningen. Der har flere steder været erklæret adgangsforbud mod flere kurdiske byer, hvor folk ikke har måttet bevæge sig uden for deres døre i flere uger. Folk har ikke måttet gå ud efter livsnødvendige fødevarer, syge og sårede har ikke måttet modtage lægehjælp. De, der af nød og som en sidste udvej har måttet trodse militærets forbud, er enten blevet dræbt eller såret af snigskytterne, og de dræbtes pårørende har ikke måttet få lov til at begrave deres dræbte familiemedlemmer. Der har været flere eksempler på, hvor de dræbte har ligget under åben himmel i flere dage, uden at nogen kunne gribe ind og begrave dem.
Her på det sidste er det gået hårdt ud over byen Cizîrê i provinsen Shirnex og Sur i Diyarbekir. 60 civile kurdere, hvor mange var hårdt sårede, havde skjult sig i en kælder i Cizîrê og ventede på lægehjælp, men trods mange forsøg, gav militæret ikke tilladelse til det. Militæret angreb til sidst stedet og begik et rent massakre på disse civile kurdere.
Situationen i Nordkurdistan er ligesom i Syrien og i Irak. Flere kurdiske bydele er gennemhullet af skud fra kanoner fra tyrkisk militære, hundredvis af mennesker er blevet dræbt, tusindvis af huse er blevet jævnet med jorden, ligesom titusindvis af kurdere er flygtet fra området.
Oveni alt det her, så har Tyrkiet siden i går begyndt at angribe kurderne i Sydvestkurdistan/Syrien. Tyrkiet anser udviklingen i de kurdiske områder i Syrien som et stort problem for Tyrkiet. Det er bange for, at kurderne i Sydvestkurdistan i sidste ende vil opnå samme status som i Sydkurdistan/Irak, og at det vil smitte af på Nordkurdistan/Tyrkiet på lang sigt.
Vi protesterer på det kraftigste mod den tyrkiske statsterrorisme og den tyrkiske stats beskidte krig i Nordkurdistan, ligesom vi protesterer mod Tyrkiets angreb på kurderne i Sydvestkurdistan/Syrien.
Tyrkiet prøver at fjerne fokus væk fra egne problemer. Men det er ikke løsningen, med denne forkerte politik bliver grøfterne endnu mere dybere. Den tyrkiske præsident Erdogan er på dybt vand. Han har gjort sig uvenner med alle og enhver. Tyrkiet er på vej ind i en stor krig i regionen.
Vi opfordrer hermed Tyrkiet til at stoppe den beskidte krig i Kurdistan og forhandle med alle kurdiske partier og organisationer for at opnå en vedvarende løsning på det kurdiske spørgsmål i Nordkurdistan. Den tyrkiske stat har siden sin stiftelse i 1923 forsøgt at kvæle kurdernes kamp for frihed og rettigheder, men trods utallige operationer og flere års beskidt krig med titusindvis af dræbte kurdere til følge, så har staten ikke formået at knække kurdernes kampgejst, og kurderne vil fortsæt kæmpe for deres fundamentale nationale og menneskelige rettigheder. Det er derfor på tide, at den tyrkiske stat ser realiteterne i øjnene og for alvor begynder at anerkende den kurdiske realitet og kurdernes eksistens som et folkeslag.
På den anden side opfordrer vi også PKK’s by-guerillaerne til at indstille deres væbnede kamp i de kurdiske byer, da det skader mere kurderne end den tyrkiske stat, og da vi mener, at dialogen er den bedste måde at løse problemet på. Tyrkiet bruger disse kampe som en undskyldning til at føre en beskidt krig mod kurderne.
Ligeledes opfordrer vi også PYD i Sydvestkurdistan/Syrien til at se alvoren i øjnene og begynde at samarbejde med andre kurdiske partier og organisationer i Sydvestkurdistan, herunder med Det Nationale Kurdiske Råd (ENKS) for sammen at kæmpe for og forsvare de kurdiske områder mod bl.a. Tyrkiet, terrororganisationen Islamisk Stat og andre ekstremistiske islamiske grupperinger i Syrien.
Det kurdiske folk har brug for international støtte. Derfor opfordrer vi både den danske regering, EU, USA, alle demokratiske kræfter i verden til at presse Tyrkiet til at stoppe dets beskidte krig og planer i Kurdistan.
Tyrkiet begår krigsforbrydelser mod kurderne. Stop krigen i Kurdistan nu.
KOMKAR-DK
14.02.2016