Den tyrkiske stat viser igen sit sande ansigt og sin brutalitet over for den kurdiske befolkning i Nordkurdistan/Tyrkiet.
Tyrkiet har på det seneste brugt alle mulige metoder for at knække den kurdiske befolknings kamp for frihed og rettigheder.
Tyrkiet fører statsterrorisme over for kurderne, dræber såvel voksne som børn og belejrer hele byer i Kurdistan i flere dage og flere uger. Befolkningen i flere kurdiske byer er ligesom fængslet i deres eget hjem og må holde sig inden døre. Der er erklæret udgangsforbud fra militærets side. Indbyggerne må på intet tidspunkt bævege sig hverken ud eller ind af deres huse. Statens snigskyttere sidder parate til at skyde og dræbe, så snart nogen begynder at komme ud og begiver sig ud på gaden. Flere kurdere er indtil nu blevet dræbt af tyrkiske snigskyttere, politifolk, tanks og tunge våben.
TYRKIET FØRER EN BESKIDT KRIG I KURDISTAN UNDER DÆKKE AF AT BEKÆMPE “TERRORISME”. Men de glemmer, at deres venner og brødre IS (Islamisk Stat) er de største terrorister i området. Tyrkiet må presses til at vende blikket mod IS i stedet.
Billedet her er fra den kurdiske by Şirnex (Şirnak), hvor svogeren til en kurdisk parlamentariker er blevet likvideret af tyrkiske speciale styrker. Liget af den dræbte Haci Lokman Birlik slæbes her efter et militært køretøj. Det er sådan Tyrkiet behandler kurderne og viser respekt for dræbte kurderes lig.
Det er ikke første gang, at Tyrkiet behandler liget af kurderne på den måde og viser sit umenneskelige ansigt. Tyrkiske soldater har da gang på gang vist billeder af afhuggede hoveder af kurdiske guerillaer og parteret deres lig på brutal vis.
IS-terroristerne har det fra deres kære tyrkiske brøde at halshugge deres fangere.
Hvornår vågner verdenssamfundet op af deres dvale? Er det ikke på tide at lære Tyrkiet at kende?
Der føres en blodig krig i Kurdistan. Krigen går ud over civilbefolkningen. Flere kurdiske byer er under tyrkisk belejring og der er indført undtagelsestilstand.
I den kurdiske by Nisêbîn (Nusaybin) er der erklæret undtagelsestilstand, og ingen må bevæge sig frit ude på gaderne. Her er det nogle syge indbyggere, der har hejst et vidt flag for ikke at blive skudt af tyrkiske sikkerhedsstyrker, mens de begiver sig hen til byens hospital.
Verden må sætte en stopper for Tyrkiets brutalitet over for den civile kurdiske befolkning.
Krig er ikke løsningen på det kurdiske spørgsmål. Vi er af den opfattelse, at det kurdiske spørgsmål kun kan løses ved dialog og fredsforhandlinger. Krigen går ud over den civile befolkning og har kostet alt for mange menneskeliv indtil nu. Vi håber derfor, at de bekrigende parter, både Tyrkiet og PKK sætter en stopper for den blodige krig og i stedet vender tilbage til forhandlingsbordet igen.
STOP KRIGEN I KURDISTAN OG OPHÆV ADGANGSFORBUDDET MOD DEN KURDISKE BEFOLKNING.