Newroz – kurdernes nationaldag – hvorfor fejrer vi den?

Marts måned er den mest betydningsfulde måned i kurdisk historie, idet både glædelige og smertelige begivenheder har fundet sted i denne måned. Som eksempler kan nævnes, at lederen af Kurdistan Republikken i Mahabad, Qadi Muhammed blev henrettet af det iranske regime den 30. marts 1946. Kurderne i Sydkurdistan (kurdisk del i Irak) underskrev en aftale om autonomi med det irakiske regime 11. marts 1970. Det blev dog ikke til noget, da irakerne ikke ville gå med til at give kurderne Kirkuk. Saddam Hussein angreb kurderne i byen Halabja med giftgasbomber den 16.marts 1988, hvor over 5000 kurdere blev dræbt og over 10.000 såret. Det syriske regime angreb kurderne og dræbte flere kurdere den 12. marts 2004. Listen er lang og man kan blive ved og ved, men formålet her er ikke at fortælle om alle begivenhederne i marts måned, men derimod om det kurdiske nytår Newroz. Det er værd at bemærke, at Newroz udover kurderne også fejres af andre folkeslag i Mellemøsten og Lilleasien, så som persere, afghanere, baluchere, tajikere osv. osv., men ingen af disse folkeslag fejrer Newroz som kurderne selv.

Newroz er kurdernes nationaldag og fejres hvert år den 21. marts. Newroz betyder i virkeligheden ny dag, på kurdisk “nû roj”, der er begyndelsen på det nye år. Newroz er en forårsfest og symboliserer afslutningen på de kolde vinterdage, hvor overgangen til foråret indtræder og naturens skønhed springer op, og det grønne blomstrer langsomt op. På denne måde symboliserer marts måned det opspirende liv, lyset og varmen. Forårsjævndøgnet, hvor både dag og nat er lige lange på hele jorden, falder nemlig også samtidig med ca. den 21. marts, hvor Newroz fejres. Men den 21. marts og fejringen af denne som starten på de nye og bedre tider, har også en historisk mytologisk baggrund, for den symboliserer kampen for frihed og sejren over tyranniet og modstand mod undertrykkelse.

Under Newroz-festlighederne tænder man et bål, og ilden pryder overalt i de kurdiske bjerge og sletter, højt oppe og i de lavtliggende oaser. Alle vegne overdænger Newroz’ ild det kurdiske landområde med lys. Under festlighederne tager man sit bedste, smukke farverige kurdiske tøj med farverne rød, grøn og gul på – disse farver er betegnelsen for det kurdiske flag, der har en sol i midten med i alt 21 solstråler, der symboliserer kurdernes nationaldag, Newroz – og begynder at danse rundt om bålet og springe over ilden. Også kurderne i udlandet fejrer denne betydningsfulde og højtidelige dag, heriblandt kurderne i Danmark, hvor der arrangeres forskellige festlige aktiviteter med sang, dans og musik.

Smeden Kawa’s oprør mod tyranen Dahaq den 21. marts

Ifølge den kurdiske mytologi herskede der i sin tid, omkring år 612 f. kr., en konge ved navn Dehaq i de områder, der i dag bebos af de ovennævnte befolkningsgrupper. Denne konge skulle ifølge mytologien være meget tyrannisk og barbarisk. Men Dehaqs grusomhed og brutalitet havde taget yderligere til, efter at han havde været ramt af en meget slem sygdom. Det siges, at der på begge hans skuldre var vokset to slangehoveder frem, hvilket voldte ham uudholdelige smerter. Nogle hævder endda, at det var to sår. Historien har mange versioner, og denne er en af dem. For at kunne blive helbredt så hurtig som overhovedet muligt, tilkaldte Dehaq lægemænd fra alle verdenshjørner for at rådføre sig hos dem. En af disse lægemand eller medicinmand siges at have rådet kongen til, at den eneste måde, at han overhovedet kunne blive kureret på, var, at han hver eneste dag halshuggede to unge mænd og gav deres hjerner til slangerne, der ved at spise dem, ville holde sig i bero og dermed formindske hans smerter. Dehaq skulle herefter have beordret sine undersåtter til, at de hver dag bragte ham hovederne af to unge mænd, hvis hjerner blev givet som foder til slangerne.

At så mange unge mennesker dræbtes hver dag på denne måde, skabte et endnu større had overfor kongen. Hver gang der kom to unge mænd, dræbte kongens bøddel den ene og slap den anden fri. I stedet slagtede han så et får, blandede den dræbte unge mænds hjerne og det slagtede fårs hjerne sammen og gav det til slangerne, således at kongen fik lidt fred i en tid. De unge mænd, der blev sluppet fri, flygtede op på bjergene og blev med tiden flere og flere. Kongens brutalitet blev for meget og varede længe.

En smed ved navn Kawa havde i forvejen givet nogle af sine sønner væk til kongen og havde kun en søn tilbage. Da turen igen kom til ham og kongens soldater stod foran hans dør for at hente hans eneste søn, modsatte Kawa sig og nægtede at udlevere sin eneste søn til døden, men sagde til dem, at han selv ville komme med sin søn på slottet. Kawa var vågen og dygtig, havde rejst rundt blandt befolkningen, vækket dem fra deres dvale, mobiliserede dem og gjorde oprør mod denne grusomme tyran. Befolkningen, der i forvejen var trætte af Dehaqs og hans brutalitet, rejste sig til oprør og stormede, under ledelse af Kawa, kongens slot. Dehaq blev besejret og myrdet af Kawa præcis den 21. marts 612 f. kr. fødsel.

Derefter kom der fred og frihed til området, og folk var glade for denne nye overgang fra diktatur og undertrykkelse til fred og frihed. For at markere denne højtidelige og værdige dag med fest og farver samt meddele de omkringliggende områder om den gode nyhed, nemlig at Dehaq var død og hans diktatur bragt til ophør, blev der tændt store bål, om hvilke folk dansede og sprang over og på denne måde fejrede afsættelsen af Dehaq og afslutningen på hans undertrykkelsesperiode. Den dag i dag fejres Newroz som symbol på sejr over tyranniet og undertrykkelse. Denne betydning af Newroz er blevet genstand for utallige digte, sange, noveller og andre kulturelle manifestationer.

Newroz som symbol på kurdernes kamp for frihed og rettigheder

For den kurdiske befolkning har Newroz en endnu mere væsentlig betydning og fejres mere intensivt. Dette skyldes, at det kurdiske folk er en af de få befolkningsgrupper og største nation uden egen stat i verden, der stadigvæk lever under fremmed herredømme og undertrykkelse. Desuden er Newroz igennem tiderne blevet et symbol på kurdernes kamp for såvel frihed, kulturelle rettigheder som almindelige menneskerettigheder.

Kurdernes kulturelle aktiviteter og sprog benægtes totalt og er blevet genstand for en intensiv assimileringspolitik fra undertrykkernes side. Til trods for, at det har været forbudt at fejre Newroz i f. eks. Nordkurdistan (kurdisk del i Tyrkiet), har det kurdiske folk alligevel fejret Newroz, uanset hvad. Netop fordi Newroz symboliserer friheden, fejres den som en national festdag hos kurderne.

Kawa sejrede, Dehaq blev knækket. Solen skinnede atter og de mørke dage blev fortrængt. Ondskabens, mørkets hersker blev ødelagt og godhedens, lysets hersker fik fremgang. Efter alle disse begivenheder blev der glæde.

Men der gik desværre ikke særlig mange år, før det kurdiske landområde, Kurdistan, igen kom under andre “Dehaq typers” overherredømme. Disse “nye Dehaq typer” forbød og forbyder stadig alt vedrørende kurdisk identitet og gør livet som et helvede for det kurdiske folk ved f. eks. at massakrere dem, deportere dem fra deres hjem og ejendom, jævne deres landsbyer og byer med jorden, brænde deres skove og afgrøder samt efterlade Kurdistan i øde og ruiner.

I år er det 2626 år siden, at kurderne har fejret Newroz. Den er til stadighed blevet fejret og lykønsket, selv under de mest vanskelige vilkår og forhindringer.

Tyrkiets dobbeltmoralske politik i forhold til Newroz

I 90 år har det tyrkiske regime været skyld i, at hyldesten af denne festdag er sket med tunge og blødende hjerter. Siden den tyrkiske republiks dannelse har der ikke været et eneste år, hvor den tyrkiske stat ikke har dræbt kurdere på grund af Newroz-festlighederne. Så sent som i 1992 blev over 100 kurdere fra Nisêbîn (Nusaybin), Cizîrê (Cizre) og Şirnex (Şirnak) dræbt af tyrkiske styrker på grund af Newroz-festen. Tyrkiet har i årtier gjort alt, hvad det kunne for at forhindre kurderne i at fejre Newroz, men forgæves. Kurderne har fejret Newroz med deres blod igennem tiderne uden at vige tilbage for den tyrkiske stats pres. For nogle år siden, da Tyrkiet ikke havde flere alternativer, erklærede det Newroz for en “lovlig” forårsfest og kom med utallige historier om, at selve festen i virkeligheden også er tyrkernes forårsfest, og at den stammer fra deres forfædre fra de tyrkiske republikker fra det tidligere Sovjetunionen osv. Dette var et sidste forsøg på at demoralisere kurderne i deres kamp for frihed og for at fjerne Newroz fra kurderne som forbillede for deres modstandskamp mod tyrkisk besættelsesmagt. Mange af deres historier har indtil videre ikke holdt. Nu er de sprunget over til nogle andre historier om Newroz og virker stressede, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Først dræber de hundredvis af kurdere og smider tusindvis i fængslerne på grund af festen og dernæst kommer de så og erklærer den for deres egen fest. Hvilken dobbeltmoralskhed! Hvorfor egentlig slå så mange mennesker ihjel, hvis Newroz, som de påstår, i virkeligheden også er deres egen forårsfest? Det her er en dobbeltmoralsk-politik, som den tyrkiske stat fører, og det er hverken den første og/eller bliver den sidste gang.

Skønt Tyrkiet “officielt” har tilladt fejringen af Newroz, så har myndighederne med jævne mellemrum alligevel prøvet at forhindre kurderne i at fejre Newroz på kurdisk manér ved at angribe dem og dræbe dem, men heller ikke dette har kunnet forskrække kurderne og forhindret dem i at samles om deres Newroz. I dag fejres Newroz ikke længere i det skjulte, men fejres derimod helt åbenlyst i Kurdistan, hvor hundredtusindvis af kurdere deltager i festlighederne. Alene dette ved at holde fast ved fejringen af Newroz på kurdisk manér, er i sig selv en stor sejr for kurderne og en lige så stor sejr over tyrannerne i Kurdistan.

Ønsker alle en rigtig glædelig Newroz!

 

Yilmaz Yildiz