Lørdag den 26.05.2012 besøgte nogle medlemmer af KOMKAR med formanden i spidsen de sultestrejkende kurdiske asylansøgere på Center Sigerslev ved Store Heddinge på Sydsjælland.
De kurdiske asylansøgere har i protest mod den lange ventetid på centrene og mod regeringens asylpolitik været i sultestrejke siden den 7. maj 2012. Sultestrejken har efterfølgende spredt sig til andre centre rundt om i landet og der er nu omkring 50 personer, der sultestrejker. Alle – på nære to, der kommer hhv. fra Nord- og Østkurdistan – er kurdere fra Sydvestkurdistan (syrisk del), som har opholdt sig på centrene i 2-3 år.