Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKDF) og SF’s folketingsmedlem Özlem Sara Çekiç arrangerede i dag (16.03.2012) en fælles mindedag i Fællessalen på Christiansborg i anledning af massakren på kurderne i den kurdiske by Helebçe (Halabja) i Sydkurdistan den 16.03.2012, hvor det irakiske regime angreb byen med giftgasbomber og som følge heraf dræbte over 5000 kurdere og sårede over 10.000.
I denne forbindelse mindedes også andre massakrer på kurderne med korte oplæg, herunder massakrerne i Serdeşt i Østkurdistan(Iran), i Qamişlo i Sydvestkurdistan (Syrien) og i Dêrsim (Tyrkiet).
Folketingsformand, Mogens Lykketoft (S), MF’erne Holger K. Nielsen (SF) og Özlem Sara Çekiç (SF) holdt taler på mødet og talte om kurdernes situation og rettigheder.
SKDF’s formand Adnan Agacan holdt også en tale og berettede kortfattet om massakrerne i Kurdistan og den uretfærdighed kurderne har været igennem.
Der blev vist et videoklip med Steffen Gram, der havde besøgt Halabja kun 10 dage efter giftgasangrebet og fortalte om massakren.
Der blev desuden spillet sørgende kurdisk musik af Şoreş Kiliçaslan og Serhat Taş, mens der blev læst digte op af nogle unge piger.
Der deltog omkring 150 mennesker i mindedagen.