Som led i en længerevarende polemisk diskussion mellem Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan (AKP) og Kemal Kiliçdaroğlu, lederen af Det Republikanske Folkeparti (CHP) om den tyrkiske stats massakre mod kurderne i Dersim i årene 1937-1938, har premierminister Erdoğan nu endelig offentliggjort nogle historiske dokumenter. Dokumenterne viser den daværende tyrkiske CHP-regerings årelange assimileringspolitik mod kurderne, dens tvangsforflyttelser af titusindvis af kurdere og den store massakre på kurderne.

Staten havde travlt med deres planer om Dersim. Allerede efter nedkæmpelsen af Sheik Said-oprøret i 1925, havde staten rettet blikket mod Dersim. Fra 1926 af begyndte rapporterne om Dersim at strømme til Ankara, hvor regeringsmøderne begyndtes med Mustafa Kemal (Atatürk) i spidsen. Der var ikke tale om et oprør fra kurdernes side, som den officielle tyrkiske statspolitik heltid har hævdet, men en ren fremprovokation fra statens side for at straffe alevi-kurderne i Dersim og dermed få kontrol med hele området, idet dele af Dersim-området aldrig var blevet kontrolleret af fremmede magter, hverken af Det osmanniske Rige i hele dets lange historie eller af det nye tyrkiske regime. Heltid har alle kurdere skrevet og talt om massakren i Dersim og om hvorledes den tyrkiske stat udførte store massakrer på befolkningen, men Erdoğan, der langede efter CHP, udtalte selv følgende i sin tale om indholdet af et dokument om massakren i Dersim:

”I loven gives der særlige beføjelser til guvernøren og kommandanten. Hvis de finder det nødvendigt, kan de tvangsforflytte familier fra et sted til et andet sted. F.eks. hvis guvernøren og kommandanten beslutter, at en dødsdom skal eksekveres, så bliver det gennemført. F.eks.er der ikke mulighed for videre prøvelse af en afsagt dom ved en straffedomstol.  I 1937 – 1938 og 1939 opleves der en tragedie i Dersim. Fra luften, fra jorden og med kanoner og endda med gasbomber, alt hvad der bevæger sig i Dersim, børn, kvinder, bliver massakreret”.

Bagefter fortalte han om en soldat ved navn Muhsin Batur, der havde aftjent værnepligt i Dersim. I sine erindringer fortæller Muhsin Batur følgende: ”En dag fik vi en ordre. Vi tog med toget til Elaziğ (Elezîz). Derfra tog vi til Pertek. Jeg var i Dersim i 2 måneder. Jeg beder mine læsere om forladelse, for jeg kan ikke fortælle om denne del af mine oplevelser her”.

Ifølge de officielle dokumenter blev 13.806 personer dræbt i Dersim og 11.683 personer tvangsforflyttet (deporteret) med yderligere 2000 personer, der skulle deporteres.  Det uofficielle tal af dræbte er ca. 70.000 mennesker. Dertil kommer titusindvis af mennesker, der blev depporteret, samt de hundredvis af forældreløse pigebørn, der blev givet væk til tyrkiske familier.

Det er første gang i Tyrkiets historie, at en tyrkisk premierminister står frem og undskylder offentligt for Tyrkiets massakre på kurderne. Erdoğan sagde følgende under sin tale: ”Hvis der bør undskyldes i statens navn, og hvis der findes en sådan litteratur, så bør jeg undskylde og jeg undskylder”.  

Selv om det er et positivt fremskridt, som er taget af Erdoğan, er det stadigvæk ikke nok, men det er trods alt en begyndelse. Efter vores mening bør Erdoğan åbne for hele statsarkivet og militærarkivet for at man kan nå frem til en dybdegående klarhed over, hvad der virkelig skete i Dersim, samt fortælle offentligheden, hvor opstandens leder Seyid Riza er begravet, idet selv 73 år efter opstanden er det stadig uvist, hvor det kemalistiske regime har gjort af liget af den henrettede Seyid Riza.