Titusindvis af kurdere demonstrerede i dag (8/10-11) i den kurdiske by Qamişlo og Tirbêsîyê i protest mod det syriske regimes drab på den kurdiske politiker Mişel Temo, der var en kendt politiker og repræsentant for Kurdisk Fremtidsparti i Sydvestkurdistan.
Militærstyrker har omringet Qamişlo med tanks og artilleri og spærret alle veje fra og til byen. Sikkerhedsstyrkerne angreb folkemængden under begravelsesceremonien og ifølge flere kurdiske hjemmesider og øjenvidner fra området, er mindst 5 personer blevet dræbt og et ukendt antal såret. Der har dagen igennem være adskillige protestdemonstrationer mod regimet i flere kurdiske byer.
Både Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDP-I) og Kurdistans Demokratiske Parti/Irak (PDK) har i dag protesteret mordet på Mişel Temo med en pressemeddelelse.
Unge kurdere fra Sydvestkurdistan har her til aften besat de syriske ambassader i både Belgien og Tyskland i protest mod regimets mord på Mişel Temo.