Efter optællingen af de personlige stemmer, er det nu fastslået, at SF’eren Özlem Sara Çekiç, der har kurdisk baggrund, er blevet genvalgt til at blive siddende inde på borgen. Det var i dag endnu uklart, om det var partifællen Kamal Qureshi eller Özlem Sara Çekiç, der havde fået flest stemmer i Københavns Storkreds, der så dermed ville få SF’s sidste mandat her. Men senere på aftenen stod det klart, at Özlem havde fået flest stemmer og dermed var løbet med sejren. Özlem havde fået 5383 personlige stemmer, mens Kamal Qureshi havde fået 1977 personlige stemmer.
Vi ønsker Özlem hjertelig tillykke med genvalget.
Desuden er vi også utrolig meget kede af, at en anden af SF’s kandidater med kurdisk baggrund Bilal Inekci, der havde stillet op i Københavns Omegns Storkreds, ikke kom ind.