Den kurdiske politiker, digter, forfatter og tidligere leder af Kurdistans Socialistiske Parti (PSK) Kemal Burkay vender efter 31 år og 4 måneder i eksil i Sverige hjem til Kurdistan. Det sker den 30. juli 2011. I den anledning har han skrevet et afskeds- og takkebrev til Sverige og den svenske offentlighed, som vi har oversat til dansk og hermed bringer videre til læserne.
———————————————————————————————
Tak Sverige!
Jeg, Kemal Burkay, kurdisk politiker, digter og forfatter, blev for 31 år og 4 måneder siden tvunget til at forlade mit hjemland. Fordi jeg var leder af et kurdisk socialistisk parti og fordi både socialismen og kurdernes og Kurdistans navn var forbudt i dette land. Den demokratiske frihedsbevægelse og de undertryktes bevægelse spirrede langsomt frem og lyden af fascismens støvler nærmede sig.
Kort efter min flugt fandt der et militært kup sted i Tyrkiet og ligesom alle frihedskæmpere, demokrater og fredselskende blev også mange af mine venner fængslet, udsat for hårde torturmetoder og nogle af dem endda dræbt.
Bagefter tog jeg – ligesom mange kurdiske politikere og intellektuelle – flugten til dig. Fordi du var både et demokratisk land og derudover meget smukt og rent… Mit digter-hjerte elskede dig.
Her blev jeg flygtning ligesom mange andre fra alle verdens hjørner; Tyrkiet, Palæstina, Chile osv… Du åbnede din omfavn også for os kurdere. Vores kurdiske børn, der ikke kunne – og som stadig ikke kan – undervises på deres sprog i hjemlandet, har du åbnet muligheder for dem for at blive undervist på deres sprog. Du åbnede endda et seminarium for kurdiske lærere. Dine sociale og kulturelle institutioner støttede kurdiske intellektuelle med at udgive tidsskrifter og bøger. Vores kultur var forbudt i vort hjemland, men den blomstrede i dette land. Et stort antal kurdiske forfattere, digtere, romanforfattere og forskere blev uddannet her.
Din kære statsminister Olof Palme sagde: ”Kurdere er et undertrykt folk og de bør støttes”.
Tak Sverige
Jeg levede som et frit menneske i dette land. Sverige blev mit andet hjemland. Du tog også imod min kone og mine børn. Med dit pas rejste jeg fra land til land og jeg lavede politik og skrev frit. Takket være dine smukke naturomgivelser, takket være dine smukke vandfald og øer, dine bække og floder og dine bjerge og slette, takket være dine blomster og græs og træer, har jeg skrevet hundredvis af digte. Disse digte er min gave til dig.
Ikke alene dine farverige forår og dine hvide natter, men også dine vintre med lange natter og med sne og is var for mig meget smukke.
Lige nu, efter 31 år og 4 måneder, er vejen endda åbnet, og jeg tager tilbage til mit tidligere hjemland. Også mit land er med sine bjerge og floder, med sit landskab og sine slette, med sine blomster og græs meget smukt. Jeg håber, at også det en dag og inden der går lang tid bliver ligesom dig stedet for fred, demokrati og frihed. Mine landsmænd har ofret utrolig meget i kampen for at opnå fred og frihed og de har virkelig fortjent at få det.
Ja, jeg rejser, men jeg kommer til at savne dig, og hvis alder og liv tillader det, vil jeg igen komme og besøge dig. Du er mit andet hjemland.
Lige nu farvel Sverige!
Farvel Olof, farvel Anna, farvel Mona!
Farvel med jer alle mine kære venner!
Tak Sverige!
Kemal Burkay
Juli 2011 – Stockholm