Kurdisk politiker og forfatter Kemal Burkay vender hjem til Kurdistan

BILD1538.JPG-for-web-normal

Under et seminar i København i nov. 2009

Den kurdiske politiker, digter og forfatter Kemal Burkay har nu sat dato på sin hjemrejse til Nordkurdistan og Tyrkiet. Hans hjemrejse har længe været i fokus og før valget i Tyrkiet den 12. juni 2011 udtalte han, at han ville vente til efter valget indtil alle forudsætningerne var til stede. Nu har han i et interview med det tyrkiske nyhedsbureau CIHAN erklæret sin endelige beslutning. Han har allerede købt flybillet og rejser efter planen den 30. Juli 2011. 

Kemal Burkay var i mange år leder af Kurdistans Socialistiske Parti, PSK. Han opholder sig i Stockholm/Sverige som politisk flygtning og har været i eksil i 31 år og 4 måneder. Burkay har været politisk aktiv i over 40 år tilsammen og har udgivet over 60 bøger om kurdisk sprog, historie, kultur og den kurdiske sag. Desuden har han udgivet mange digtsamlinger. 

Burkay har udtalt, at han vil blive ved med at være politisk aktiv og støtte kurdernes kamp for fred og demokrati. Han har tidligere sagt, at han vil arbejde som et medlem inden for partiet HAK-PAR (Partiet for Fred og Rettigheder), når han engang vender tilbage.