Som følge af de seneste begivenheder i Syrien, hvor regimet på det sidste har slået hårdt ned på fredelige demonstranter og dræbt hundredevis af dem, arrangerede etniske grupper fra Syrien (arabere, kurdere, turkmanere osv.) den 1. maj en fælles demonstration mod det syriske regimes hårde kurs og umenneskellige metoder over for civilbefolkningen. Demonstrationen fandt sted på Rådhuspladsen i København og varede fra kl. 17-19. Der var både dans og musik og talere. Bavê Ferhad (Sikrî) holdt en tale på arabisk på vegne af tre kurdiske politiske partier fra Sydvestkurdistan.