Kurdere deltog i mindehøjtidelighed og fordømte terror

IMG_6691

I anledning af mindehøjtiden for de dræbte efter terrorangrebet mod Krudttønden på Østerbro og den jødiske synegoge i Krystaldage i København, deltog også mange kurdere i mindehøjdeligheden, heriblandt også medlemmer af vores forening.

En gruppe kurdere fra Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD) deltog i mindehøjtideligheden både i Krystalgade og ved Krudttønden. Kurderne lagde ved 19-tiden først vejen forbi den jødiske synegoge i Krystalgade og lagde en krans med påskriften “Kurdistan” foran synegogen til minde for den dræbte jøde Dan Uzan.

Derefter tog de alle sammen turen til den store mindehøjtidelighed ved Krudttønden på Østerbro, hvor der var samlet titusindvis af mennesker. Her lagde kurderne også en lignende krans ved Krudttønden til minde for den dræbte filminstruktør Finn Nørgaard og udtrykte på den måde deres støtte til demokratiet og ytringsfriheden.