Det daværende irakiske regimes forfølgelse af kurderne startede i virkeligheden allerede i april 1980, hvor krigen mellem Irak og Iran startede. Regimet begyndte at forfølge og massakrere feyli-kurdere, der betror sig til Shia-Islam. Derfor siger mange kurdere også, at regimets ”Anfal-kampagne” mod kurderne i virkeligheden startede i april 1980 og altså ikke først senere som antaget.

Pga. deres tro og under påskud af at være tro mod Iran, blev hundredtusinder af feyli-kurdere fordrevet fra hjem og ejendom og bosat på grænsen mellem Irak og Iran, hvorefter regimet fratog dem alle deres irakiske statsborgerskab. Udover de mange, der blev tortureret og dræbt af regimet, forsvandt over 20.000 feyli-kurdere, som er forsvundet sporløst og hvis skæbne den dag i dag ingen kender.

Men regimets politik mod kurderne taget i betragtning, og efter at regimet senere foretog en ren forfølgelse af kurderne og brugte giftgasbomber mod dem i marts 1988, hvor der som følge heraf blev dræbt over 182.000 kurdere i alt, så er det ikke let at forestille sig, at også de over 20.000 feyli-kurdere blev massakreret med koldt blod af Saddam Husseins bødler.

På denne baggrund anerkendte det irakiske parlament den 1. august 2011 forfølgelsen af og massakren på feyli-kurderne som et folkemord begået af det tidligere irakiske regime. Det højeste krigsforbrydertribunal i Irak havde startet en retssag mod 3 ansvarlige fra Saddam Husseins regime. I november 2010 sluttede retssagen med en dødsdom til de tre ansvarlige ved navn Sedun Shakir, Mizban Khizir Hadi og Eziz Saleh Elnuman pga. deres rolle i massakren på feyli-kurdere.