I dag er det den 16.marts, dagen, hvor kurderne verden over arrangerer forskellige ceremonier for at henlede opmærksomheden på folkemordet på kurderne i byen Halabja for 22 år siden og for at minde de kurdiske martyrer, der omkom under giftgas angrebene.

Netop den 16.marts 1988 angreb irakiske kampfly den kurdiske by Halabja nær hovedprovinsbyen Suleymaniye med kemiske våben og dræbte over 5000 kurdere – såvel børn som gamle – og sårede over 10.000. 

Den gang havde verdenssamfundet og de vestlige lande gode politiske og økonomiske relationer til Baath-styret i Bagdad, som på baggrund af disse gode relationer og deres klap-på-skulder-støtten fik vind med i sejlene til at begå store massakrer på kurderne og andre etniske nationaliteter i Irak. De økonomiske interesser var åbenbart vigtigere end kurdernes liv. Derfor vendte de det døve øre til og tøvede med at gøre noget, selv om der lige om hjørnet havde fundet et folkemord sted mod et af Mellemøstens ældste folk, kurderne. 

Nu er der gået 22 år, siden folketmordet fandt sted, men selv efter så lang tid lider Halabja stadig af eftervirkningerne fra giftgasangrebet. 

Efter Irak-krigen i 2003, blev Baath-regimet væltet og mange af de ledende skikkelser, heriblandt Iraks diktator Saddam Hussein og hans så forhadte fætter og højre hånd “Kemiske Ali” (Ali Hassan Al-Majid) henrettet hhv. den 30.dec. 2006 og den 25. jan. 2010, anklaget for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.  

Det var “Kemiske Ali”, der havde ansvaret for giftgasangrebet mod kurderne og dermed ansvaret for den såkaldte ”Anfal” operation” i slutningen af 1980’erne, der kom til at koste 182.000 civile kurdere livet. ”Anfal” gik ud på at udrydde kurderne og var en af de mest effektive folkedrab siden Nazi-Tysklands jødeforfølgelser under Anden Verdenskrig. Efter  regimets fald, blev der fundet hundredvis af massegrave tilhørende kurdere vidt forskellige steder i Irak, samt beviser på produktion og brug af kemiske og biologiske våben som bevis på det daværende regimes umenneskelige overgreb på kurdere. Søgen efter nye massegrave fortsætter stadig. 

Kurderne gav Ali Hassan Al-Majid øgenavnet “Kemiske Ali” for hans rolle i massakrerne. Den Høje Tribunal i Irak har den 28. feb. 2010 anerkendt giftgasangrebet i Halabja som et folkemord mod kurderne.

Mindedag i Brøndby Strand

I anledning af 22 års-dagen for Halabja-massakren og 6 års-dagen for kurdernes opstand i Syrisk Kurdistan, arrangerede tre kurdiske foreninger i Danmark, Det Kurdiske Initiativ i Danmark, Syriske Kurderes Kulturforening i Danmark og CHAK (The centre of Halabja, Against Anfalization and genocide of the Kurds) sammen en fælles ceremoni i dag i Brøndby Strand ved København. Der var et pænt fremmøde, lidt over 200 tilhørere. 

Der blev holdt foredrag om menneskerettigheder af Anja Svava Henriksen fra foreningen ”Unge for Menneskerettigheder”, samt af foredragsholder Garba Diallo, leder af ”Crossing Borders Global Studies” om folkedrabet i Halabja og i Rwanda i 1994, hvor omkring enmio. mennesker mistede livet.

 En kurder fortalte om sine oplevelser under giftgasangrebet. Der blev til dagens anledning spillet musik og vist en dokumentarfilm.

Folkeopstanden i Qamishlo

Den 12. marts 2004 angreb det syriske regime kurderne i byen Qamishlo for at kvale deres glæde over de irakiske kurderes opnåede rettigheder. Efter demonstrationer mod styret,  eskalarede situationen og det udviklede sig hurtigt til en ren kurdisk folkeopstand over hele Syrisk Kurdistan. Som følge af folkeopstanden blev 25 kurdere dræbt, og flere hundrede såret, ligesom hundredvis blev arresteret og derefter sat i fængslet. Kurderne i Syrien lever stadig under kummerlige forhold, og der går ikke en dag, hvor de ikke bliver arresteret og udsat for fængsel og tortur. På det seneste er der mange værnepligtige kurdere, der bliver dræbt i militæret under mystiske omstændighder, hvis lig bliver sendt hjem med den kontante besked om, at deres søn begik “selvmord”. Ligenende forhold sker også tit Tyrkiet.  Der er stadig omkring 300.000 syriske kurdere, som står uden syrisk statsborgerskab. Regimet fratog dem deres syriske statsborgerskab ved en lov i 1962. Skønt disse mennesker altid har boet dér, så betragtes de som kurdiske flygtninge fra Tyrkiet, men de bliver heller ikke  behandlet som sådan.

16.03.2010

Video 1

Billeder fra mindedagen fra Brøndby Strand