Det kurdiske folk har haft svære tider igennem deres historie. Forskellige fremmede magter har igennem tiderne haft forskellige interesser og ambitioner i Kurdistan.
Kurderne er det største folk i verden uden eget land. Deres land, Kurdistan, som både er rigt på eftertragtede naturressourser, og som arealmæssigt er på størrelse med Frankrig, er blevet delt mellem 4 forskellige lande så som Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien efter Første Verdenskrig. Alle disse fire lande har igennem årtier kørt en hård linie over for kurderne og prøvet alt for at assimiliere kurderne. Bortset fra forholdene i nuværende Irak, hvor kurderne efter Golfkrigen i 1991 og bagefter efter Irak-krigen i 2003 endelig har fået fred og haft kontrol med en del af det kurdiske område, så har kurdernes situation i andre dele af Kurdistan så at sige ikke ændret sig endnu.
Kurderne er blevet kastet som en bold, deres land er blevet hærget og lagt i ruiner, det er blevet udtømt for rigdom, befolkningen er blevet efterladt i fattigdom, og atter milioner er blevet tavngsforflyttet fra deres hjem og egendom igennem tiderne, således at der i dag findes kurdere, som opholder sig flere tusinde kilometer fra deres land, Kurdistan. De blev alle deporteret med det formål at blive assimileret som tyrkere, arabere og persere, om end ikke at tale om besættelsesmagternes forsøg på at lave om demografien i Kurdistan, hvor kurderne blev tvunget væk fra deres områder og arabere, persere og tyrkere så blev bosat i deres steder. Derfor er der kurdere, der findes i Vesttyrkiet omkring Konya, Ankara og
Kirþehir osv., og i Bagdad og omegn og i Xorasan i Iran, om end ikke at tale om de hundredetusinde kurdere, der kom til Europa enten som arbejdere eller senere hen som flygtninge.
Hovedparten af kurderne i Anatolien i Vesttyrkiet blev allerede under Osmannertiden tvangsdeporteret fra Kurdistan. Pga. fattigdom og arbejdsløshed i Tyrkiet, søgte flere tusinde kurdere mod Vesteuropa, herunder også Danmark, i håb om bedre tider. I 1969 kom de første kurdere til Danmark som gæstearbejdere. Meningen var at arbejde i et par år, forbedre deres økonomiske situation og rejse tilbage igen, men forholdene gjorde, at de blev og arbejdede, hentede deres koner og børn og blev i landet, dog stadigvæk i håb om en dag at rejse tilbage. Nu er et par års ophold lige pludselig blevet til 40 år. Mange tænker nok tilbage på tiden og siger: “Hvor tiden dog går hurtig. Det føles som om vi kom i går”. Ja, for mange gør det det, for mange af dem var ret unge, da de kom og mange af dem har i dag været i Danmark i 40 år, og de har tilbragt over halvdelen af deres liv her, med godt og ondt, forsøgt at tilpasse sig det danske samfund, arbejdet sig frem og forsøgt at være en god samfundsborger i dette land. Men tilbage rejste de ikke, eller de kunne ikke, fordi de nu var blevet en del af det her samfund og kunne ikke få sig til at starte på et nyt liv i sit gamle hjemland, da det nu lige pludselig forekom dem som et fremmedt land.
I denne anledning har vi, for at markere 40 året for indvandringen, herunder kurdernes komme til Danmark for 40 år siden, nu arrangeret en multietnisk kulturaften med forskellige kunstnere: både kurdiske, danske og græske.
Vi håber, at også du/I vil finde tid til at deltage i dette arrangement og være med til at fejre kurdernes 40 års jubilæeum i Danmark.
Vi ønsker jer hermed en rigtig god fest.
