Som planlagt holdt KOMKAR-DK en fantastisk og vellykket multikulturel aften i anledning af 40 året for kurderne i Danmark. Festen fandt sted i Albertslund Kulturhus den 25.12.2009. Den startede kl. 17.00 og varede frem til 24.00 med masser af taler og dans og musik. Der var over 1000 deltagere. 

Til festen var der inviteret forskellige kunstnere, både kurdiske, græske og danske kunstnere så som: 

1. Aynur Dogan og hendes orkestrer fra Tyrkiet.
2. Yilmazê Seydo og hans orkestrer fra Tyskland.
3. Izzet Meric (formand for alevi-foreningen i Ringsted)
4. Yorgos og Yanis (græsk gruppe)
5. Hans og Nadia: Allroom 61 

Der blev holdt taler, hvor der blev sat fokus på indvandringen generelt, herunder kurdernes komme til Danmark i 1969, om hvad der gjorde, der fik dem til at rejse til Europa, herunder Danmark for at arbejde. Hvorfor kom de, og hvad var årsagen til, at de blev her i landet, men ikke rejste tilbage som planlagt. Og hvad har de opnået i løbet af de 40 år, de har boet i Danmark. Det var, hvad nogle af talerne kom ind på. Ind på begreberne integration og assimilation. Har integrationspolitikken givet positive resultater og/eller har formålet med integrationen i virkeligheden været at integrere de nytilkomne eller har der været en skjul dagsorden, hvor man hidtil har haft i tankerne at assimilere dem?  

KOMKAR’s næstformand Yilmaz Yildiz, Brøndbys viceborgmester Mahmut Erdem og Kurdistans Regionale Regerings repræsentant i Danmark, Dilawer Ajgeyi holdt taler i dagens anledning. Hele festen blev ledet af KOMKAR’s formand Serhad Amedi.

En række højtstående personer og politikere så som Hendes Majæstet Dronning Magrethe 2. var inviteret til arrangementet med henblik på at holde en kort tale til dagens anledning, men de kunne desværre ikke pga. jul. Men de sendte deres hilsener alle sammen. 

De, der ikke kunne komme, men som sendte deres hilsener, var følgende: 

1. Hendes Majæstet Dronning Magrethe 2.
2. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
3. Socialdemokraternes formand HelleThorning-Schmidt.
4. SF’s formand Villy Søvndahl.
5. Det Radikale Venstres formand Magrethe Vestager.
6. Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.
7. SF’s socialordfører Özlem Sara Çekiç.
8. Københavns nye overborgmester Frank Jensen.
9. Historiker, forfatter og journalist Bent Østergaard. 

Derudover havde formanden for Konføderationen for Kurdiske Foreninger i Europa, KOMKAR-EU, Kovan Amadi og formanden for det pro-kurdiske parti i Tyrkiet, Partiet for Frihed og Rettigheder (HAK-PAR) Bayram Bozyel sendt deres hilsener til arrangementet og støttede KOMKAR i dens fortsatte arbejde.

Alt i alt blev der holdt en vellykket fest, hvor alle deltagere gik hjem med et smil på læben.

____________________________________________________________

KOMKAR’s tale ved 40 års jubilæum for kurderne i Danmark

 Kære venner,

 Velkommen til KOMKARs multikulturelle fest her i aften.

 Festen i aften er imidlertid ikke blot en traditionel kulturfest, som KOMKAR plejer at afholde hvert år, men vi er samlet her i aften for at markere indvandrernes og herunder kurdernes 40 års jubilæum i Danmark. I dag er første-, anden-, og tredje generations kurdere samlet her for at fejre kurdernes 40 års jubilæum. 

En indvandring, der ikke alene har været forårsaget af dårlige livsvilkår i egne hjemlande og deraf ønsket om at skabe en bedre fremtid for sig selv og sin familie, men specielt for kurderne også en indvandring, der i højere grad har været forårsaget af politisk undertrykkelse, forfølgelser, deportationer og massakre, som kurderne i årtier systematisk har været udsat for i både Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. 

Forskellige magter har igennem historien haft forskellige interesser og ambitioner i Kurdistan. Kurderne er blevet kastet som en bold – deres land er blevet delt – der er blevet givet dem løfter, som så bagefter er blevet brudt – landet er blevet hærget og lagt i ruiner, befolkningen er blevet efterladt i fattigdom og atter millioner af kurdere er blevet deporteret fra deres hjem og ejendom med det formål at blive assimileret som tyrkere, arabare og persere, om end ikke at tale om besættelsesmagternes forsøg på at lave om på demografien i Kurdistan, hvor kurderne blev tvunget væk fra deres områder og arabere, tyrkere og persere bosat i deres steder. Derfor findes der i dag kurdere i Vesttyrkiet omkring Konya, Ankara og Kirşehir osv., og omkring Bagdad og i Xorasan i Iran, som ligger flere tusinde km. fra Kurdistan. 

Pga. fattigdom og høj arbejdsløshed i Tyrkiet, søgte flere tusinde kurdere mod Europa, herunder også Danmark, i håb om at skabe sig et bedre tilværelse. I 1969 kom de første kurdere til Danmark som de såkaldte ”gæstearbejdere”. Den første generations tanker og drømme om Danmark var at arbejde i et par år, forbedre deres økonomiske situation og rejse tilbage til deres hjemland igen, men sådan gik det ikke til. Forholdene gjorde, at de blev her i landet og arbejdede, hentede deres koner og børn, men dog stadigvæk i håb om en dag at rejse tilbage. Nu er et par års ophold lige pludselig blevet til 40 år. 40 år er ligeså langt som et menneskeliv. Mange af dem var ret unge, da de kom, og mange har været med helt fra starten af. De har igennem årene forsøgt, med godt og ondt, for alting har jo sin pris, at være en god samfundsborger i dette land. Men tilbage rejste de ikke, da deres hjemland nu lige pludselig forekom dem som et fremmedt land. 

Kære venner 

KOMKAR- DK har allerede siden 1980`erne med sin begyndende organisering og aktiviteter blandt de kurdiske indvandrerarbejdere  i Danmark, – sammenlignet med mange andre indvandrergrupper – været opmærksom på kurdiske indvandrerarbejderes svær situation og dermed de udfordringer, der skulle tages op.

På den ene side, fremhævede KOMKAR betydningen af, at kurdiske indvandrere deltager aktivt i det danske samfund på lige fod med majoriteten og dermed opnår ligestilling og bedre integration i det danske samfund. De demokratiske kampe, som den danske befolkning tog, følte KOMKAR, at kurderne skulle være en naturlig del af, idet udvidet faglig, social og demokratiske rettigheder, og dermed udvidet demokrati, ville også gavne generelt indvandrere, herunder kurderne i Danmark.

For at sikre at kurderne er en del af det danske samfund, har KOMKAR lagt stor pris på samarbejde med de demokratiske kræfter i DK. DE problemer, kurdiske indvandrere og de øvrige indvandrergrupper, stod overfor, blev bragt utrætteligt op til debat, og i forskellige politiske fora for at finde løsninger på dem. I samarbejde med såvel de danske som øvrige indvandrerorganisationer har KOMKAR været med til at arrangere rækkevis af aktiviteter med det formål at få forbedret etniske minoriteters integration i det danske samfund.

Meget er nået, og der er stadigvæk kampe, og udfordringer, der skal tages op, selv om der er gået 40 år, siden indvandrerne først kom til Danmark.

På den anden side, var det ikke kun  på grund af den økonomiske elendighed i deres hjemlande, at kurderne var kommet til de rige europæiske lande, herunder Danmark. Ikke alene lå grundlaget for den økonomiske elendighed i deres hjemland i at deres land, var blevet kolonialiseret af 4 forskellige lande, som intensivt udnyttede Kurdistans ressourcer til deres egen fordel, men også førte en barbarisk udryddelsespolitik overfor kurderne, der ikke ønskede andet end at live i fred og demokrati i deres eget land, Kurdistan.

Oplysning om den danske befolkning og om kurderne i Danmark, at arbejde for, at der udvises solidaritet med den kurdiske befolkning i Kurdistan, at det kurdiske spørgsmål bringes op på såvel den danske offentligheds som verdens offentlighedens dagsorden, har også udgjort en betydelig del af KOMKARs aktiviteter. I denne forbindelse har KOMKAR afholdt utallige aktiviteter, bl.a. konferencer, også i folketinget.

KOMKAR så og ser det således som en af sine vigtige opgaver, at det kurdiske folk opnår de samme rettigheder som alle andre folkeslag og vil her i aften endnu engang takke alle demokratiske kræfter, der hidtil har udvist deres støtte til det kurdiske folks kamp for en værdig fremtid i deres eget land.

KOMKAR er opmærksom på, at bortset fra relativt forbedrede vilkår for kurderne i Irak, så står kurderne i de øvrige dele af Kurdistan stadigvæk under strenge vilkår og den demokratiske kamp fortsætter, og vi som KOMKAR vil fortsat støtte kurdernes demokratiske kamp for at opnå deres rettigheder, og opfordrer den danske befolkning og alle demokratiske kræfter i Danmark til fortsat at støtte KOMKAR i dens kamp for en bedre og ligeværdig fremtid for kurdiske indvandrere i Danmark og kurdere i Kurdistan. 

Længe leve det kurdiske folk og længe leve solidariteten iblandt os.

Og hermed et rigtigt godt Nytår til jer alle sammen.

 Tak for opmærksomheden.

 

25.12.2009

Yilmaz Yildiz

Næstformand

 ___________________________________________________________