Dagen i dag kaldes ”verdensfredsdag”, men som vi kan se, er der stadig megen krig i verden og vi er stadig langt fra at tale om en fred i hele verden. Der er stadig mennesker i verden, der bliver bombarderet dagligt og må leve i frygt og angst for deres liv. Tusinder forlader deres hjem og ejendom, ligesom millioner – som det kurdiske folk – må leve i undertrykkelse uden nogle former for nationale rettigheder.
Det kurdiske folk, hvis land Kurdistan ligger i Mellemøsten og som har været delt mellem fire forskellige lande, nemlig Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, er et af de ældste eksisterende indoeuropæiske folkeslag, som stort set har levet i samme område i tusinder af år. Kurderne har deres egen kultur og særpræg og deres eget sprog kurdisk, der tilhører den iranske sprogfamilie. Kurdistan er på størrelse med Frankrig og er arealmæssigt på ca. 550.000 km². Kurderne tæller i dag over 40 mio. indbyggere og er det største folk i verden uden eget land.
Fremmede magter har altid haft interesser i Kurdistan pga. dets rigdomme og brugt landet som skueplads for deres beskidte krige. Kurdistan blev første gang delt i 1639 mellem Osmannerriget og Perserriget. Efter 1. Verdenskrig blev kurderne ved Sevrés-fredstraktaten i 1920 lovet autonomi med udsigt til et selvstændigt Kurdistan, men under Lausanne-fredskonferencen blev alle løfterne til kurderne glemt, både løfterne fra de europæiske stormagter og løfterne fra de tyrkiske ledere. I stedet blev Kurdistan endnu en gang delt. Denne gang mellem de nyopståede lande Tyrkiet, Syrien og Irak.
Siden da har kurderne lidt meget under disse fire forskellige styrer og været undertrykt på alle utænkelige måder. Kurdernes forhold er stadig ved det gamle, idet kurderne ved lov stadig ikke eksisterer som et folk, da alle i Tyrkiet betragtes som tyrkere. Skønt der i de senere år pga. pres både udefra og indefra er sket visse ændringer på visse områder, så er alt vedr. kurdere og Kurdistan stadig forbudt ved lov i Tyrkiet.
I Sydkurdistan (irakisk del) er forholdene anderledes og forbedret meget, siden Saddam Husseins regime blev væltet i 2003. Her har kurderne oprettet en føderal stat, der har eget parlament og egen præsident. Kurderne deler magten med araberne i Bagdad og spiller en aktiv rolle i den irakiske politik, hvor Iraks præsident er kurder. Dog er der stadig en række problemer, som ikke er løst endnu. Der er stadig mange kurdiske områder, der ikke er kommet ind under kurdernes kontrol endnu. Den såkaldte paragraf 140, som skulle finde en løsning på disse områder ved en folkeafstemning, har trods mange års tovtrækkeri ikke blevet holdt endnu. Både dette og den irakiske premierminister Nouri al-Maliki’s forsøg på at indskrænke kurdernes muligheder på en række områder og til tider ved at spille med militære muskler, har med jævne mellemrum ført til konfrontationer mellem kurdere og Maliki’s militære styrker.
I Østkurdistan (iransk del) er situationen ikke blevet bedre. Tværtimod er det blevet meget værre, idet præstestyret undertrykker befolkningen på alle utænkelige måder og krænker deres nationale, såvel som menneskerettigheder og henretter kurdiske politiske fangere for at være ”guds fjender”.
I Sydvestkurdistan (syrisk del) har der siden marts sidste år været store demonstrationer mod styret, hvor mange kurdere er blevet dræbt. Situationen i denne del af Kurdistan er stadig noget uklar endnu, men kurderne gennemgår et historisk øjeblik og håber at få deres rettigheder i det nye Syrien, ligesom vi også håber, at Syrien opdeles i føderale stater og bliver et demokratisk og pluralistisk land, hvor alle nationaliteter og religiøse mindretal opnår deres demokratiske rettigheder.
I anledning af 1. semtember, ”verdensfredsdag”, håber vi, at der kommer fred i verden, ligesom vi håber at alle undertrykte folkeslag og alle religiøse minoriteter i verden opnår deres grundlæggende rettigheder, og at alle vil leve i fred og harmoni med hinanden langt fra krig og kaos. Glædelig 1. september.
KOMKAR-DK
01.09.2012