I anledning af Danmarks formandskab af EU, mødtes formanden for det pro-kurdiske parti, HAK-PAR (Partiet for Rettigheder og Friheder) Bayram Bozyel med udenrigsminister Villy Søvndal den 3. maj 2012. Bayram Bozyel informerede på mødet om det kurdiske spørgsmål, den nykommende forfatning i Tyrkiet, krigen i Kurdistan, massakren på civile kurdere i landsbyen Roboski for tre måneder siden, EU’s rolle med hensyn til demokratiseringsprocessen i Tyrkiet og om de seneste begivenheder i Tyrkiet og Kurdistan.
Bayram Bozyel gjorde opmærksom på, at selv om der er sket visse små ændringer i Tyrkiet, så er det stadigvæk ikke nok til, at det kurdiske spørgsmål kan blive løst, da det kurdiske spørgsmål er et spørgsmål for over 20 mio. kurdere, og at kurderne har ret til at have alle deres nationale rettigheder ligesom den tyrkiske befolkning. Han bemærkede, at det stadig ikke er tilladt at undervise på kurdisk og at kurdiske partier og organisationer ikke kan føre politik med egen kurdisk identitet og arbejde med kurdiske navne osv. Han henledte opmærksomheden på, at hans parti HAK-PAR betragter sig som et kurdisk parti, der arbejder for kurdiske rettigheder og en føderal løsning indenfor Tyrkiets grænser. Desuden opfordrede han udenrigsministeren til, at EU fortsat spiller en aktiv rolle i demokratiseringen af Tyrkiet og presser Tyrkiet til at lave en forfatning, hvori alle kurdiske rettigheder og kurdisk identitet bliver garanteret og beskyttet. I modsat fald, kan man ikke kalde den nykommende forfatning for en ”ny” forfatning i Tyrkiet, sagde han. Med hensyn til krigen i Kurdistan, sagde Bayram Bozyel, at der daglig bliver dræbt mennesker i Kurdistan, og at det er på tide, at problemerne bliver løst ad dialogens vej. Men han bemærkede også, at magthaverne i Tyrkiet ikke bør bruge krigen mod PKK som en undskyldning til ikke at anerkende kurdernes rettigheder. Han sagde, at når kurderne har fået deres rettigheder, så har krigen ingen betydning længere.
Udenrigsminister Villy Søvndal takkede Bayram Bozyel for hans oplysninger og sagde, at de følger forholdene i Tyrkiet på tæt hold og tilføjede, at de vil arbejde for en fortsat aktiv rolle fra EU i den demokratiske udvikling i landet og sørge for at menneskerettighederne og minoritetsrettighederne i landet bliver respekteret fuldt ud.
Senere på dagen mødes Hak-Par’s formand Bayram Bozyel også med SF’s folketingsmedlemerne Özlem Çekiç og Holger K. Nielsen, hvor der også blev talt om de forskellige emner indenfor kurdisk og tyrkisk politik. Også her gjorde Bayram Bozyel opmærksom på de forskellige aspekter indenfor kurdisk politik og kurdernes situation i Kurdistan og Tyrkiet og understregede, at de som HAK-PAR ønsker en føderal løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.
Til hvert møde gav Bayram Bozyal både udenrigsministeren, Özlem Çekiç og Holger K. Nielsen Hak-Par’s program og en rapport om HAK-PAR’s forslag til den nykommende forfatning i Tyrkiet.