De dræbte kurdere ved tyrkernes luftangreb

Først var det Iran, der under påskud af at slå ned på PJAK, der i dagevis beskudte Qandil-området med kanoner. Nu er det så Tyrkiet, der angriber flere områder i Sydkurdistan med F-16 fly. Deres undskyldning er at bekæmpe PKK i Qandil-bjergene, men sandheden er noget andet, da de udover Qandil-bjergene også har bombet 6 andre områder. Deres mål er Sydkurdistan, som pga. sin føderale status har været som en torn i øjet på nabolandene Tyrkiet, Iran og Syrien trods deres ”gode naboskab”. Tyrkiske kampfly har siden den 18/8-11 bombet løs i Sydkurdistan, efter at 11 tyrkiske soldater blev dræbt af PKK i byen Çolemêrg (Hakkari) den 17/8-11.

Tyrkiet har ikke alene bombet de steder, hvor de med ”sikkerhed” ved tilhører PKK-guerillaer, men også kurdiske landsbyer. Mange kurdere har derfor været nød til at forlade deres hjem og ejendom som følge af tyrkernes bomberegn. Kampflyene har ødelagt mange civile beboelsessteder, afbrændt mange skove og afgrøder. Senest skød et kampfly direkte på en personbil, en Land Cruiser med i alt 7 kurdere i, der forsøgte at flygte væk, efter at deres landsby blev beskudt af luftangrebet. Deres lig var forkullet til ukendelighed og kropsdele lå spredt på vejen. Den mindste var en baby på kun 6 måneder.

De iranske kanonbeskydninger og tyrkiske luftangreb mod Sydkurdistan og drabet på civile kurdere har fået hele det kurdiske samfund til at protestere mod Iran og Tyrkiet. Den kurdiske præsident Mesud Berzani og Kurdistans Regionale Parlament har fordømt angrebene på det kraftigste og opfordret til straks at stoppe angrebene. Tidligere premierminister og KDP’s næstformand Necirvan Berzani er lige nu på et besøg i Iran for at tale med iranerne om sagen. Det irakiske parlament har også fordømt Tyrkiets luftangreb og sendt en protestnote til Ankara. Der var store demonstrationer i Sydkurdistan mod Tyrkiet. Også i Nordkurdistan har der været store protester mod Tyrkiets luftangreb.

En række kurdiske partier, foreninger og organisationer og armenske og assyrisk-syrianske foreninger, samt en række NGO’er har udsendt en pressemeddelelse, hvori det gøres opmærksom på, at det kurdiske spørgsmål ikke kan løses med militære aktioner, men derimod kun med fredelige midler og via dialog og opfordrede både Tyrkiet og PKK til at indstille deres militæraktioner og give freden en chance. 

Vi fordømmer hermed også alle angreb på Sydkurdistan på det kraftigste og opfordrer både USA, der har ansvaret for det irakiske luftrum, EU, FN og hele verdenssamfundet til at presse Tyrkiet og Iran til at stoppe med deres gentagne angreb på Sydkurdistan og den civile befolkning. Ligeledes ønsker vi også at understrege, at det kurdiske spørgsmål ikke er et spørgsmål, der bare kan løses med militær.

I næsten 30 år har Tyrkiet stemplet det kurdiske spørgsmål som et ”terror spørgsmål”, som de mener ene og alene har udsprunget fra PKK og dets væbnede kamp. Men virkeligheden er noget helt andet, og uanset hvad de tyrkiske myndigheder tror om den kurdiske sag, så er det kurdiske spørgsmål ikke et ”terror-spørgsmål”, og heller ikke et spørgsmål, der kun er tilknyttet PKK, men et nationalt spørgsmål, som har eksisteret i årtier, længe før PKK så dagens lys. Tyrkiet har i årevis taget alle mulige metoder i brug, bombet i hele Kurdistan, afbrændt bjerge, skove og afgrøder, brændt tusinder af landsbyer, dræbt over 30.000 kurdere (det uofficielle tal er langt højere), tvangsforflyttet millioner af kurdere fra Kurdistan og lagt Kurdistan i ruiner, alt sammen pga. det kurdiske spørgsmål, som de med vilje ene og alene har forbundet med PKK, som de så igen i årevis har stemplet som ”en terrororganisation” og på den måde har terroriseret hele den kurdiske sag.

Det er på tide, at Tyrkiet må indrømme, at løsningen af det kurdiske spørgsmål ikke ligger uden for Tyrkiet og ved – med jævne mellemrum – at foretage luftangreb hen over grænsen til Sydkurdistan for at ”tilintetgøre” PKK-guerillaer, men at løsningen af problemet ligger inden for landets grænser, som ene og alene kan løses ved at indstille alle former for militæraktioner og i stedet føre forhandlinger med de kurdiske politiske partier og organisationer.

På den anden side må PKK også efter den lange væbnede kamp se i øjnene, at en væbnet kamp ikke længere kan være i kurdernes interesser.Vi opfordrer derfor også PKK til at indstille deres aktioner, overholde deres ensidigerklærede våbenhvile, ikke giver Tyrkiet anledning til at angribe Sydkurdistan, lytte til de demokratiske kræfter i Tyrkiet og Nordkurdistan og give freden en sidste chance. Det er vores håb og ønske, at der bliver skabt fred og fundet en vedvarende løsning på det kurdiske spørgsmål.