Pro-kurdiske partier på besøg i Sydkurdistan

hevditina-sandeya-bakur-barzaniUntitled-1[1]

 De tre pro-kurdiske partier, HAK-PAR (Partiet for Rettigheder og Frihed), BDP (Partiet for Fred og Demokrati) og KADEP (Partiet for Deltagelse og Demokrati), der for nylig indgik i et samarbejde med hensyn til en fælles kurdisk politik over for den tyrkiske stat, er sammen med en række kurdiske organisationer og borgmestre osv. på besøg i Sydkurdistan med en stor delegation. Formålet med delegationen er at mødes med de kurdiske ledere i Sydkurdistan med henblik på at arrangere en stor kurdisk national konfrenece, hvor kurdere fra alle fire dele af Kurdistan kan deltage for at tegne en fælles politik for kurderne i en tid, hvor der sker store forandringer i Mellemøsten. Allerede i dag (25.05.2011) mødtes delegationen med den kurdiske præsident Mesud Berzani og den kurdiske premierminister Dr. Berhem Ahmed Salih. Både Berzani og Salih har udtalt sig positivt om afholdelsen af en national konference. Præsident Berzani har sagt, at  Kurdistans Regionale Formandsråd vil stå for forberedelserne til konfrenecen. Delegationen fortsætter med sit besøg og i morgen er det planen, at den mødes med parlamentsformand Kemal Kerkukî.