Der er gået 73 år, siden den kurdiske leder, Seyid Rize og 11 af hans venner, heriblandt hans egen søn, blev henrettet af den tyrkisk-kemalistiske regime den 18. november 1937. Seyid Rize stod i spidsen for en opstand mod det kemalistiske regime i Dêrsim-området. På vej til forhandlinger med guvernøren i Eleziz, blev han fanget og bagefter henrettet sammen med sine kampfæller. Seyid Rize var på det tidspunkt 80 år gammel og hans søn, Resik Husên, 17 år gammel, men for at kunne hænge dem, satte kemalisterne Seyid Rizes alder fra 80 ned til 57, og hans søns alder fra 17 til 21 år. Derefter satte kemalisterne hårdt ind over for kurderne i Dêrsim-området og udførte en ren massakre, hvor titusinder af kurdere, såvel børn som gamle, blev dræbt. Ligeledes blev titusindvis deporteret til Vesttyrkiet med henblik på at fortyrke/assimilere dem. Det bemærkelsesværdige ved det hele var, at kemalisterne brugte Sabiha Gökçen, der var den første kvindelige pilot i Tyrkiet på det tidspunkt til at bombadere hele området. Sabiha Gökçen selv var af armensk oprindelse og var adopteret af Mustafa Kemal Atatürk. Seyid Rizes eneste ønske var at blive hængt før sin søn, men dette ville kemalisterne ikke gå med til. I stedet hængte de først hans søn foran hans øjne og bagefter ham selv. Selv efter 73 år vil det kemalistiske regime stadig ikke fortælle, hvor de er blevet begravet henne eller hvad der er blevet gjort af deres lig.