Kemal Burkay er i Kurdistan

299919_235065586536206_104234946285938_672792_1961233_n[1].jpg-for-web-normal

Tidligere formand for Kurdistans Socialistiske Parti (PSK), Kemal Burkay, der forlod sit liv i eksil som politisk flygtning i Stockholm den 30. juli 2011, rejste i går lørdag den 20.08.2011 videre til Kurdistan, efter at have opholdt sig i både Istanbul og Ankara og besøgt venner og familie. I Istanbul mødtes han med to tyrkiske ministre, ministeren for europæiske anliggender Egemen Bagis og kulturminister Ertugrul Günay efter deres ønske om at mødes med ham. Derefter rejste han videre til Ankara og efter nogle dage her, hvor han besøgte venner og familie, ejste han så i går videre til Diyarbekir i Kurdistan. I Diyarbekir lufthavnen ventede en stor gruppe kurdere, venner og medlemmer fra partiet HAK-PAR for at tage imod ham. En gruppe unge kurdere havde et stort kurdisk flag med og viste deres glæde over hans ankomst ved at synge kurdiske sange og råbe slagord på kurdisk. Det er planen, at Burkay efter sit besøg i Diyarbekir rejser videre til sin hjemby Dêrsim og besøger sin fødelandsby, Dirban, som han ikke har set i næsten 40 år nu.

Mange ser med forventning på, at Kemal Burkay, der går ind for en føderal løsning for kurderne, kan spille en vigtig rolle i løsningen af det kurdiske spørgsmål på en fredelig måde.

Kemal Burkay har været i politik i næsten 50 år. Først var han aktiv i det tyrkiske Arbejder Parti, TIP. Efter TIP blev lukket af staten som følge af dets pro-kurdiske politik, fandt Burkay og nogle af hans kurdiske venner sammen og stiftede Kurdistans Socialistiske Parti nytårsaften den 31.12.1974.

Burkay blev udnævnt som leder af partiet og fortsatte som formand indtil han for få år siden trak sig tilbage og overlod formandsposten til den noget mere yngre generation i partiet. Kemal Burkay har ved siden af sit politiske liv også beskæftiget sig med kurdisk litteratur, sprog og historie og har nu skrevet over 60 bøger både på kurdisk og tyrkisk. Burkay er 74 år gammel.