Vi mindes massakren på ezidiere i Shingal For fire præcis 4 år siden, nemlig den 14. august 2007 angreb selvmordsterrorister i Irak ezidi-kurdere i Shingal-området i Sydkurdistan. De kørte ind i to små byer ved navn Siba Sheik Khidir og Til Hizer med lastbiler fyldt med bomber og andet eksplosiv materiale og udførte den største terroristiske aktion siden Irak-krigen i 2003.
Som følge af massakren blev over 500 ezidiere dræbt og over 700 såret. Desuden blev et stort antal børn forældreløse og flere hundrede huse enten jævnet med jorden eller skadet ved angrebet. Angrebet gik verden rundt som en chokbølge og fik det ezidiske samfund til at frygte yderligere for deres liv. Ezidierne blev derefter et mål for de muslimske fundamentalisters terroristiske angreb, og der blev med jævne mellemrum udført terroristiske aktioner mod dem med flere døde til følge.
I anledning af 4. årsdagen for massakren på ezidierne i Shingal, ønsker vi hermed at mindes de dræbte og fordømmer angrebet på ezidierne på det kraftigste. Ligeledes håber vi, at både den regionale kurdiske regering og den centrale regering i Bagdad tage mere hånd om ezidi-kurderne og beskytter dem mod lignende angreb, ligesom det er vores håb, at der bliver gjort mere ved den forværrede situation i området.
KOMKAR-DK
14.08.2011