Ezidiere bag folkemordskampagne mod Tyrkiet

lalisch[1]

Ezidiernes helligsted Lalişa Nuranî

 Mange i Vesten har sådan set kun hørt om forfølgelsen af og folkemordet på armenierne i Det Osmanniske Rige før og under Første Verdenskrig, men i virkeligheden forfulgte og massakrerede osmannerne igennem tiderne også andre kristne mindretal så som assyrer og syrianer samt tilhængere af den kurdiske religiøse minoritet, ezidiere. Ezidi-religionen var engang før Islam kurdernes hovedreligion og har eksisteret i flere tusinde år.

Nu er ezidierne begyndt at samle materiale nok til at rejse tiltale mod Tyrkiet, der er Osmannerrigets arvtager, til at indrømme og anerkende folkemordet på 1,5 mio. ezidiere, der blev massakreret i perioden mellem 1514 og 1918. Historien viser, at Osmannerriget flere gange satte store operationer i gang mod ezidierne for at tilintetgøre dem eller omvende dem til Islam, fordi de ifølge dem var ”vantro” og ”djævle-tilbedere”.

Ifølge Kheri Shingali (Xêrî Þingalî) har i alt 700 personer, der bl.a. omfatter kurdiske, arabiske og turkmenske historikere, forskere, akademikere, jurister og intellektuelle indtil nu støttet deres kampagne mod Tyrkiet.

Pga. forfølgelsen af og adskillige massakrer på ezidierne igennem historien er de derfor kommet i få tal i Kurdistan og tæller kun omkring 1,5-2 mio. i dag. Ezidierne findes kun som kurdere. De er spredt over hele Kurdistan. Mange tusinde bor i Georgien og Armenien, som flygtede fra Kurdistan som følge af Osmannerrigets forfølgelse og massakrer under de osmannisk-russiske krige i hhv. 1828 og 1877/78 samt under Første Verdenskrig. Titusindvis af ezidiere opholder sig i dag i Europa som flygtninge, de fleste bor i dag i Tyskland, der flygtede pga. krig, pres og diskrimination fra de pågældende lande, som har delt Kurdistan imellem sig, samt fra fanatiske muslimer, som altid har set og stadig ser ned på ezidiere og diskriminerer deres tro. Den allersidste massakre i nyere tid begået mod ezidiere fandt sted den 14. august 2007 i Shingal-området i Irakisk Kurdistan, hvor over 500 ezidiere blev dræbt og over 700 såret som følge af en terroristisk selvmordsaktion. Der bor også over 500 ezidiere i Danmark, der har deres egen kulturforening, som har følgende webadresse: www.ezidi.dk