Det kurdiske folk, hvis land Kurdistan ligger i Mellemøsten og som har været delt mellem fire forskellige lande, nemlig Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, er et af de ældste eksisterende indoeuropæiske folkeslag, som stort set har levet i samme område i tusinder af år. Kurderne har deres egen kultur og særpræg og deres eget sprog kurdisk, der tilhører den iranske sprogfamilie. Kurdistan er på størrelse med Frankrig og er arealmæssigt ca. 550.000 km² stort. Kurderne tæller i dag over 40 mio. indbyggere og er det største folk i verden uden eget land.
Fremmede magter har sådan set altid haft interesser i Kurdistan pga. dets rigdomme og brugt landet som skueplads for deres beskidte krige. Kurdistan blev første gang delt i 1639 mellem Osmannerriget og Perserriget. Efter 1. Verdenskrig blev kurderne ved Sevrés-fredstraktaten i 1920 lovet autonomi med udsigt til et selvstændigt Kurdistan, men under Lausanne-fredskonferencen blev alle løfterne til kurderne glemt, både løfterne fra de europæiske stormagter og løfterne fra de tyrkiske ledere. I stedet blev Kurdistan endnu en gang delt. Denne gang mellem de nyopståede lande Tyrkiet, Syrien og Irak.
Siden da har kurderne lidt meget under disse fire forskellige styrer og været undertrykt på alle tænkelige måder. Kurdernes forhold er stadig ved det gamle, idet kurderne ved lov stadig ikke eksisterer som et folk, da alle i Tyrkiet betragtes som tyrkere. Skønt der i de senere år pga. pres både udefra og indefra er sket visse ændringer på visse områder, så er alt vedr. kurdere og Kurdistan stadig forbudt ved lov i Tyrkiet.
I Sydkurdistan (irakisk del) er forholdene anderledes og forbedret meget, siden Saddam Husseins regime blev væltet i 2003. Kurderne her råder over et kurdisk selvstyre område, der omfatter provinserne Duhok, Hewlêr (Erbil) og Suleymaniye med eget parlament og egen præsident, som hedder Mesud Berzani. De deler magten med araberne i Bagdad og spiller en aktiv rolle i den irakiske politik, hvor præsidenten er kurder og hedder Celal Talabani. Men ikke alle problemerne er løst endnu, idet der stadig er en række områder, som ikke er kommet ind under kurdernes kontrol endnu.
I Østkurdistan (iransk del) er situationen ikke blevet bedre. Tværtimod er det blevet meget værre, idet præstestyret undertrykker befolkningen på alle tænkelige måder og krænker deres nationale, såvel som menneskerettigheder. Der går ikke en dag, hvor styret ikke hænger en eller flere politiske fangere for at være ”guds fjende”.
I Sydvestkurdistan (syrisk del) kører regimet stadig en hård politik over for kurderne. Kurderne har ingen kulturelle rettigheder og stadig tusinder af kurdere betragtes som ”flygtninge” og står uden syrisk statsborgerskab. I disse dage demonstrerer folk i Syrien mod regimets hårde politik og ønsker reformer. Regimet slår hårdt ned på de fredelige demonstranter og har indtil nu dræbt hundreder af dem. Derudover har de her for nylig dræbt i alt 17 kurdere, der var soldater i den syriske hær, fordi de nægtede at skyde på civilbefolkningen. I flere byer er kurderne også begyndt at demonstrere mod regimet pga. dets forhadte politik.
Kort sagt har kurderne lidt meget og lider stadig under besættelsesmagternes hårde og umenneskelige politik, men trods det, og på trods af, at det har kostet kurderne utallige menneskeliv, så har de ikke opgivet håbet og kæmper stadig for deres nationale såvel som kulturelle, sproglige og menneskerettigheder i alle dele af Kurdistan.
Glædelig 1. maj 2011
KOMKAR-DK