Appel – Støt den dødsdømte kurdiske kvinde Zaiynab Jalaliyan i Iran

zeineb-jalalian4

En kurdisk kvinde ved navn Zainab Jalalian, der er politisk fange i Iran, har for nylig fået en dødsdom af det øverste nationale domstol (højesteret) i Iran og står til at blive hængt snart. Hun beskyldes for at være “Guds fjende”.

Det er ikke første gang, at det iranske præstestyre beskylder politiske fangere for den slags latterlige beskyldninger og hænger dem for det. Det iranske regime gør alt for at underkue det kurdiske folk i Iransk Kurdistan og andre modstandere. Der går ikke en dag, hvor regimet ikke hænger eller fanger kurdere og torturerer dem. Iran er kendt for sine overtrædelser af menneskerettigheder og der har været eksempler på, at ret unge mennesker helt ned til 14-15 års alderen er blevet hængt for deres handlinger. Det bør stoppes. Verdenssamfundet bør handle og gør noget ved disse umenneskelige handlinger.

Der er sat en underskriftsindsamling i gang til støtte for Zainab Jalaliyan, som skal sendes til FN’s generalsekretær Ban Ki Moon. Vi appellerer hermed til alle at gå ind på nedenstående link og skrive sig på. For kun på den måde kan man sætte pres på det iranske regime og sætte en stopper for dets dødsdomme og dermed hjælpe og rede mange dødsdømte fra at blive hængt, herunder den unge kurdiske kvinde på 27 år, Zainab Jalaliyan.

http://www.gopetition.com/online/32434.html

 

Her er en appel fra Zainab Jalalian om hjælp:

“Kære menneskerettighedsorganisationer 

Jeg er en kurdisk kvinde på 27 år, der sidder som politisk fange i et iransk fængsel. Min dødsdom er allerede bekræftet af den øverste nationale domstol i Iran. Jeg er meget syg som følge af tortur, og jeg har ingen advokater til at forsvare mig. Jeg ønsker at fortælle dig, at sagen kun tog få minutter. Retten fortalte mig: ”Du er en fjende af Gud og skal hænges meget snart”. Det var hele min retsproces. Jeg bad dommeren om at give mig lov til  at sige farvel til min mor og min familie, men før domsafsigelsen sagde han ”hold kæft” til mig og afviste det.

Zeinab Jalalian (زینب جلالیان)

26/11/2009″  

 

Klik venligst også her: http://www.zeinabj.webs.com/

For et par uger siden blev en ung kurder ved navn Ihsan Fetahiyan – ligeliges en politisk fange – hængt i fængslet i byen Sine i Iransk Kurdistan. Ligeledes blev to andre kurdere, Sherko Maarfi og Hebibullah Letifi, dømt til døden og holdt i dødsgangen og ventede bare på, at deres dom blev eksekveret, men blev stoppet i sidste øjeblik med pres udefra. Desuden er en anden kurder ved navn Mehemed Emin Agushi lige blevet dødsdømt og venter på sin dom i fængslet i Urmiye.