Den kurdiske historie er fyldt med op- og nedture. Kurderne har lidt meget igennem deres historie. Især marts måned har været den måned, der er fyldt med sorg og glæder. I marts måned har kurderne f.eks. deres nationaldag, Newroz, der fejres hvert år den 21. marts, men marts måned er også fyldt med sorg så som giftgasangrebet på kurderne i Halabja den 16.03.1988 samt det syriske regimes drab på kurderne i Qamislo den 12.03.2004 og IS-terroristernes selvmordsangreb på kurderne under Newroz-festlighederne i Hesekê 20.03.2015, hvor 57 kurdere blev dræbt og over 150 blev såret.

Efter Anden Verdenskrig fik kurderne i Østkurdistan (iransk del) mulighed for at oprette den første kurdiske republik med hovedsæde i byen Mahabad. Den daværende kurdiske general Mustafa Berzani, der er far til den nuværende kurdiske præsident i Sydkurdistan (irakisk del), Mesud Berzani, forsvarede republikken mod de iranske styrker.

Men da stormagterne USA, England og Rusland mfl. sejrede over Nazityskland og fik en fredsaftale på plads med hinanden, trak de sovjetiske styrker, der havde besat dele af Iran, herunder Østkurdistan, sig tilbage fra området, begyndte det iranske regime at invadere det kurdiske område og tilintetgjorde Kurdistans Republikken, der nåede at eksistere i kun 11 måneder. Republikkens leder Qazi Mohammed og en række af hans ledende fæller blev henrettet af det iranske regime. Det skete den 31. marts 1947. Mustafa Berzani derimod flygtede sammen med sine peshmerga-styrker (kurdiske partisaner) og søgte tilflugt i Sovjetunionen indtil de i 1958 vendte tilbage til Irak efter en fredsaftale mellem kurderne og Irak.

Men i de senere årtier tog kurderne igen kampen op og fortsatte den væbnede kamp mod det iranske regime. Det iranske regime undertrykte ikke alene den kurdiske befolkning i Østkurdistan, men den fortsatte også jagten på kurderne i udlandet. Ligeledes blev KDP-Irans leder Dr.
Abdurrahman Qasimlo likvideret af iranske agenter under forhandlinger i Wien i 1989. Og i 1992 blev hans efterfølger Dr. Sherefqendi og nogle af hans højtstående fæller likvideret på en græsk restaurant i Berlin, ligeledes af iranske agenter. Sagen om likvideringen går under navnet ”Mykonos-sagen”.

I anledning af henrettelsen af præsident Qadi Muhammed og hans fæller den 31. marts 1947, ønsker vi hermed at mindes dem og alle martyrerne i Kurdistan med dyb respekt og fordømmer endnu engang det Iranske regimes angreb mod kurderne. Også i dag fortsætter det iranske regime med at henrette kurdere. Flere politisk aktive kurdere er indtil nu blevet henrettet af regimet med henvisning til at være ”guds fjender”.

Præsident Qadi Mihemed og martyrerne vil altid leve i vores hjerter.

Længe leve det kurdiske folks kamp for frihed og rettigheder.

Længe leve Kurdistan.

KOMKAR-DK
31.03.2015