Det nye skoleår starter i Tyrkiet. Omtrent 18 millioner elever skal begynde i skole. Nogle skal i klasser uden lærere, andre skal lege i skolegården eller tage hjem, grundet undervisningsfri. Det at titusinder af lærere er blevet taget af deres stilling, vil skuffe eleverne mest. De lærere som de er vant til, vil ikke være at finde i klasseværelserne, dette vil endda måske knække dem. Det vi kan forstå er at dette skoleår vil påbegyndes problemfyldt. I det nye skoleår vil de kurdiske børn igen blive undervist i og på Tyrkisk.

Selvom den tyrkiske stat har sagt ja til stort set alle aftalerne, først og fremmest menneskerettighedernes globale erklæring og de andre internationale aftaler og kriterier. Fortsætter de med at begå et “kulturelt folkedrab” imod det kurdiske folk, ved at have frataget den mest basale menneskeret, “undervisning på modersmål”, i over 90 år.

Under den 600 år lange Osmanske riges periode levede det kurdiske folk under decentralisering og benyttede deres frie ret til undervisning på modersmål. De blev undervist og underviste i de kurdiske “medreseler”, som hver og en var en skole. Her fik de vigtigste personligheder indenfor kurdisk historie og litteratur deres skolegang.

Desværre blev det kurdiske sprog og retten til undervisning på kurdisk, fjernet med Den Tyrkiske republiks grundlæggelse. Love som ”Tekke ve zaviyelerin kapatılmasına dair kanun” og “tevhidi tedrisat kanunu” havde til formål at få lukket det kurdiske folks skole og få en ende på undervisning på kurdisk.

Monistisk, altså ” tyrkisk” forståelse, ved at forbyde kurdisk sprog, at afvise og benægte kurdere, var planen at udryde den kurdiske nationalitet. Det Kemalistiske styre ønskede at etablere et “en nationalitets regering”. “Den tyrkiske stat” er bygget på et benægtelses fundament. Men det lykkedes dem ikke at ruducere landet til en nationalitet. For landets pluralistiske struktur er ikke egnet til et monistisk platform. af denne årsag lykkedes det ikke at udrydde kurderne, selvom man ihærdigt prøvede at assimilere, benægte og integrere.

Med ” bogstavsrevolutionen” hvor man fik det man kalder “det tyrkiske alfabet” og derved overgik til det latinske alfabet, valgte man desværre at fravælge bogstaverne “W, X, Q” som tager plads i det kurdiske alfabet. Det skyldes at disse bogstaver tog plads i det kurdiske alfabet, og disse er stadig ikke tilføjet til det tyrkiske alfabet. Med overgangen til dette alfabet gik et 500 årigt skriftligt arkiv tilhørende kurdere og tyrkere tabt.

Den internationale ” modersmålsdag” er en dag, som er bestemt af UNESCO. Ifølge denne er sprog som ikke bliver brugt i undervisning eller som er forbudte truede og står overfor at blive udryddet. Kurdisk har været forbudt i Tyrkiet i 80 år og har ikke været brugt som undervisningssprog i over 90 år. Dette er en trussel imod det kurdiske sprog og er samtidig et “kulturelt folkedrab”

Som HAK-PAR inviterer vi alle som støtter op omkring menneskerettigheder til at kæmpe imod denne basale rets fratagelse. Lad os gå imod denne kulturelle folkedrab imod det kurdiske sprog. Retten til undervisning på modersmål er den mest basale menneskeret. Det kurdiske folk som er blevet frataget denne ret er underlagt en tydelig trussel og står overfor risikoen for kulturel folkedrab.

Undervisning på modersmål er den mest basale menneskeret. Mennesket er til med sine rettigheder. Et menneske der er frataget sine rettigheder, er benægtet menneskeretten. Man bør give kurdere den tvangs fratagede ret til undervisning på modersmål tilbage. I de områder hvor der lever mange kurdere samt i Kurdistan, burde kurdisk være det modstykkende undervisningssprog fra grund undervisning til universitetet og besidde præcis de samme rettigheder og privilegier som Tyrkisk. Kurdisk burde være et valgfag for de tyrkiske børn, og ikke de kurdiske. Kurdisk burde sideløbende med tyrkisk, være det andet officielle sprog i Tyrkiet.

18.09.2016 – HAK-PAR