Glædelig jul og godt nytår

dansk-glaedelig111-300x247

Vi ønsker hermed alle en rigtig glædelig jul og et rigtigt godt og lykkebringende nytår.

Vi håber, at I vil tilbringe julen og nytåret med jeres familier og venner og får nogle gode og dejlige stunder sammen med masser af julegaver.

Vi har nu på godt og ondt lagt året 2015 bag os og går det nye år i møde.

Vi håber, at det nye år vil bringe fred og stabilitet i verden, ikke mindst i vores del af verden, i Mellemøsten, i Kurdistan, hvor kurderne dagligt bekæmper terrorbevægelsen IS både i Sydkurdistan/Irak og Sydvestkurdistan/Syrien.

Det har været en kæmpe stor hjælp fra koalitionsstyrkerne at støtte kurderne i krigen mod terrororganisationen IS. Det er vores håb, at denne støtte også vil fortsætte i 2016 og fremover.

Ligeledes er det også vores håb, at verdenssamfundet hjælper til med opbygningen af både Shingal (Sinjar) og Kobani, der begge var belejret af IS og stort set er ruineret i dag.

Lige nu, mens vi sidder her og fejrer jul, fører den tyrkiske stat faktisk en ren statsterrorisme mod den kurdiske befolkning i Nordkurdistan. Under påskud af at bekæmpe PKK-byguerillaer har Tyrkiet på det seneste startet et storstillet offensiv med titusindvis af speciale styrker og krigsmateriel mod flere kurdiske byer.

Tyrkiske speciale styrker har gang på gang erklæret adgangsforbud efter adgangsforbud, hvor indbyggerne ikke må bevæge sig ud af deres huse. De, der alligevel trodser adgangsforbuddet, om det så er børn eller voksne, bliver beskudt og dræbt på stedet af tyrkiske snigskyttere (sniper) og speciale styrker i området.

Selv små børn ned til 5 års alderen, 70-80 årige og ja endda gravide kvinder, der har været ude efter noget brød for deres familier, anses af det tyrkiske militær som “terrorister” og dræbes på stedet.

Omkring 300 tusinde kurdere er flygtet fra deres områder på det seneste som følge af den tyrkiske stats beskidte krig i Kurdistan.

Mens alt det her vanvid finder sted i Nordkurdistan, vender verdenssamfundet, FN, EU, NATO og alle andre organisationer blikket væk fra den tyrkiske stats brutalitet og lader som om intet er hændt.

Hvornår er det på tide at vågne op og se realiteterne i øjnene? Hele bydele er blevet tilintetgjort og titusindvis af kurdere er allerede flygtet ud af området, og der er flere på vej, hvis de altså lige når at pakke sammen, inden de bliver dræbt eller hvis de kan nå at redde sig ud i tide.

Krigen mellem PKK og den tyrkiske stat går ud over den kurdiske befolkning, og det er kurderne, der lider under det i sidste ende. Tyrkiet bruger PKK’s projekt om “selvforvaltning” i byerne som en god undskyldning til at udføre militære angreb i området og sende området tilbage til middelalderen og udføre angreb efter angreb mod den civile befolkning.

PKK må også se virkeligheden i øjnene og lade være med at give Tyrkiet flere undskyldninger. Planen om “selvforvaltning” i byerne er ikke løsningen på det kurdiske spørgsmål i Nordkurdistan.

Den eneste vej til at vende tilbage til et normalt liv er, at den tyrkiske stat indstiller alle sine militære operationer i området og forhandler med alle kurdiske partier og organisationer om at løse konflikten på en fredelig og demokratisk måde. Kun via dialog kan det kurdiske spørgsmål løses i Norkurdistan.

Tyrkiet må indse, at det ikke kan udrydde kurderne med militær mere. Siden 1923 har Tyrkiet udført massakre efter massakre mod kurderne, men kurderne er ikke blevet udryddet. Derfor er løsningen forhandlingsbordet med alle kurdere.

TYRKIET BEGÅR KRIGSFORBRYDELSER MOD KURDERNE.

STOP TYRKIET NU!

Rigtig god jul og godt nytår.

 

KOMKAR-DK

23.12.2015