Hvorfor fejrer kurderne Newroz som nytår og nationaldag?

 IMG_6923

Holder tale ved Newroz-arrangement på Rådhuspladsen i København den 20. marts 2015

 

 

Marts måned er den mest betydningsfulde måned i kurdisk historie, idet både glædelige og smertelige begivenheder har fundet sted i denne måned. Som eksempler kan nævnes, at lederen af Kurdistan Republikken i Mahabad, Qadi Muhammed blev henrettet af det iranske regime den 30. marts 1946. Kurderne i Sydkurdistan (kurdisk del i Irak) underskrev en aftale om autonomi med det irakiske regime 11. marts 1970. Det blev dog ikke til noget, da irakerne ikke ville gå med til at give kurderne Kirkuk. Saddam Hussein angreb kurderne i byen Halabja med giftgasbomber den 16.marts 1988, hvor over 5000 kurdere blev dræbt og over 10.000 såret. Det syriske regime angreb kurderne og dræbte flere kurdere den 12. marts 2004. Listen er lang og man kan blive ved og ved, men formålet her er ikke at fortælle om alle begivenhederne i marts måned, men derimod om det kurdiske nytår Newroz. Det er værd at bemærke, at Newroz udover kurderne også fejres af andre folkeslag i Mellemøsten og Lilleasien, så som persere, afghanere, baluchere, tajikere osv. osv., men ingen af disse folkeslag fejrer Newroz som kurderne selv.

Newroz er kurdernes nationaldag og fejres hvert år den 21. marts. Newroz betyder i virkeligheden ny dag, på kurdisk “nû roj”, der er begyndelsen på det nye år. Newroz er en forårsfest og symboliserer afslutningen på de kolde vinterdage, hvor overgangen til foråret indtræder og naturens skønhed springer op, og det grønne blomstrer langsomt op. På denne måde symboliserer marts måned det opspirende liv, lyset og varmen. Forårsjævndøgnet, hvor både dag og nat er lige lange på hele jorden, falder nemlig også samtidig med ca. den 21. marts, hvor Newroz fejres. Men den 21. marts og fejringen af denne som starten på de nye og bedre tider, har også en historisk mytologisk baggrund, for den symboliserer kampen for frihed og sejren over tyranniet og modstand mod undertrykkelse.

Under Newroz-festlighederne tænder man et bål, og ilden pryder overalt i de kurdiske bjerge og sletter, højt oppe og i de lavtliggende oaser. Alle vegne overdænger Newroz’ ild det kurdiske landområde med lys. Under festlighederne tager man sit bedste, smukke farverige kurdiske tøj med farverne rød, grøn og gul på – disse farver er betegnelsen for det kurdiske flag, der har en sol i midten med i alt 21 solstråler, der symboliserer kurdernes nationaldag, Newroz – og begynder at danse rundt om bålet og springe over ilden. Også kurderne i udlandet fejrer denne betydningsfulde og højtidelige dag, heriblandt kurderne i Danmark, hvor der arrangeres forskellige festlige aktiviteter med sang, dans og musik.

  1. marts som symbol på sejren over tyranniet

Ifølge den kurdiske mytologi herskede der i sin tid, omkring år 612 f. kr., en konge ved navn Dehaq i de områder, der i dag bebos af de ovennævnte befolkningsgrupper. Denne konge skulle ifølge mytologien være meget tyrannisk og barbarisk. Men Dehaqs grusomhed og brutalitet havde taget yderligere til, efter at han havde været ramt af en meget slem sygdom. Det siges, at der på begge hans skuldre var vokset to slangehoveder frem, hvilket voldte ham uudholdelige smerter. Nogle hævder endda, at det var to sår. Historien har mange versioner, og denne er en af dem. For at kunne blive helbredt så hurtig som overhovedet muligt, tilkaldte Dehaq lægemænd fra alle verdenshjørner for at rådføre sig hos dem. En af disse lægemand eller medicinmand siges at have rådet kongen til, at den eneste måde, at han overhovedet kunne blive kureret på, var, at han hver eneste dag halshuggede to unge mænd og gav deres hjerner til slangerne, der ved at spise dem, ville holde sig i bero og dermed formindske hans smerter. Dehaq skulle herefter have beordret sine undersåtter til, at de hver dag bragte ham hovederne af to unge mænd, hvis hjerner blev givet som foder til slangerne.

At så mange unge mennesker dræbtes hver dag på denne måde, skabte et endnu større had over for kongen. Hver gang der kom to unge mænd, dræbte kongens bøddel den ene og slap den anden fri. I stedet slagtede han så et får, blandede den dræbte unge mænds hjerne og det slagtede fårs hjerne sammen og gav det til slangerne, således at kongen fik lidt fred i en tid. De unge mænd, der blev sluppet fri, flygtede op på bjergene og blev med tiden flere og flere. Kongens brutalitet blev for meget og varede længe.

En smed ved navn Kawa havde i forvejen givet nogle af sine sønner væk til kongen og havde kun en søn tilbage. Da turen igen kom til ham og kongens soldater stod foran hans dør for at hente hans eneste søn, modsatte Kawa sig og nægtede at udlevere sin eneste søn til døden, men sagde til dem, at han selv ville komme med sin søn på slottet. Kawa var vågen og dygtig, havde rejst rundt blandt befolkningen, vækket dem fra deres dvale, mobiliserede dem og gjorde oprør mod denne grusomme tyran. Befolkningen, der i forvejen var trætte af Dehaqs og hans brutalitet, rejste sig til oprør og stormede, under ledelse af Kawa, kongens slot. Dehaq blev besejret og myrdet af Kawa præcis den 21. marts 612 f. kr. fødsel.

Derefter kom der fred og frihed til området, og folk var glade for denne nye overgang fra diktatur og undertrykkelse til fred og frihed. For at markere denne højtidelige og værdige dag med fest og farver samt meddele de omkringliggende områder om den gode nyhed, nemlig at Dehaq var død og hans diktatur bragt til ophør, blev der tændt store bål, om hvilke folk dansede og sprang over og på denne måde fejrede afsættelsen af Dehaq og afslutningen på hans undertrykkelsesperiode. Den dag i dag fejres Newroz som symbol på sejr over tyranniet og undertrykkelse. Denne betydning af Newroz er blevet genstand for utallige digte, sange, noveller og andre kulturelle manifestationer.

 

Newroz som symbol på kurdernes kamp for frihed og rettigheder

For den kurdiske befolkning har Newroz en endnu mere væsentlig betydning og fejres mere intensivt. Dette skyldes, at det kurdiske folk er en af de få befolkningsgrupper og største nation uden egen stat i verden, der stadigvæk lever under fremmed herredømme og undertrykkelse. Desuden er Newroz igennem tiderne blevet et symbol på kurdernes kamp for såvel frihed, kulturelle rettigheder som almindelige menneskerettigheder.

Kurdernes kulturelle aktiviteter og sprog benægtes totalt og er blevet genstand for en intensiv assimileringspolitik fra undertrykkernes side. Til trods for, at det har været forbudt at fejre Newroz i f. eks. Nordkurdistan (kurdisk del i Tyrkiet), har det kurdiske folk alligevel fejret Newroz, uanset hvad. Netop fordi Newroz symboliserer friheden, fejres den som en national festdag hos kurderne.

Kawa sejrede, Dehaq blev knækket. Solen skinnede atter og de mørke dage blev fortrængt. Ondskabens, mørkets hersker blev ødelagt og godhedens, lysets hersker fik fremgang. Efter alle disse begivenheder blev der glæde.

Men der gik desværre ikke særlig mange år, før det kurdiske landområde, Kurdistan, igen kom under andre “Dehaq typers” overherredømme. Disse “nye Dehaq typer” forbød og forbyder stadig alt vedrørende kurdisk identitet og gør livet som et helvede for det kurdiske folk ved f. eks. at massakrere dem, deportere dem fra deres hjem og ejendom, jævne deres landsbyer og byer med jorden, brænde deres skove og afgrøder samt efterlade Kurdistan i øde og ruiner.

I år er det 2627 år siden, at kurderne har fejret Newroz. Den er til stadighed blevet fejret og lykønsket, selv under de mest vanskelige vilkår og forhindringer.

Lige nu er der kommet en anden Dehaq-type til Kurdistan, der ikke alene er blevet et problem for det kurdiske folk, men derimod et problem for hele verdenssamfundet. Terrororganisationen Islamisk Stat har siden august 2014 rettet deres angreb mod kurderne i Sydkurdistan/Irak og Sydvestkurdistan/Syrien, hvor de bl.a. har begået store massakrer på Ezidi-kurderne i Shingal, bortført flere tusinde piger og kvinder og fordrevet hundredtusindvis af mennesker på flugt både i Shingal og Kobani. Så sent som i går (20.03.2015) angreb IS-terroristerne kurderne Hesekê i Sydvestkurdistan/Syrien med to selvmordskøretøjer, mens kurderne var i gang med at fejre det kurdiske nytår Newroz. Flere kurdiske nyhedsagenturer melder om 35 dræbte og over 150 sårede. Kurdiske peshmerga-styrker fører i dag en intensiv kamp mod denne modbydelige terrororganisation i både Sydkurdistan/Irak og Sydvestkurdistan/Syrien og har med støtte fra den internationale koalitionsstyrke slået hårdt ned på IS-terroristerne. Kurderne kæmper i dag ikke kun for deres frihed og rettigheder, men de kæmper samtidig også for alle menneskellige værdier, idet IS-terroristerne kender ingen grænser og har indtil nu ødelagt moskeer, kirker, hellige steder, flere tusind års historiske rester og monumenter og bruger al mulig umenneskelige metoder mod deres fanger.

 

Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig glædelig Newroz!

Newroza we pîroz bê. Hemû rojên we Newroz bin!

 

Yilmaz Yildiz

21.03.2015